En bog der udforsker, hvordan dansk masseturisme tog sin begyndelse i 1950’erne med Vesttyskland som den foretrukne destination. Den fortæller historien om danskernes rejser i en tid præget af efterkrigstidens forandringer.
Vesttyskland som danskernes yndlingsferieland i efterkrigstiden.
I Danmark forbindes starten på masseturismen ofte med charterrejserne fra Tjæreborg og Spies, men faktisk begyndte det hele tidligere, allerede i 1950’erne, da Europa genåbnede efter Anden Verdenskrig.
Turen gik til Vesttyskland: Danske turister i Vesttyskland 1949-1970 viser, hvordan Vesttyskland i 1950’erne og 1960’erne blev det foretrukne rejsemål for danske turister. Gennem dybdegående analyser af interviews, magasiner, postkort og guidebøger giver bogen et indblik i, hvordan danskernes rejser til Vesttyskland også afspejler den historiske arv efter krigen, Den Kolde Krig, stigende velstand og danskernes relation til den store nabo mod syd.
Den første bølge af dansk masseturisme lagde ikke kun grundlaget for den moderne rejsekultur, men åbnede også øjnene for mange danskere og deres forståelse af verden.
Turen gik til Vesttyskland. Danske turister i Vesttyskland 1949-1970 er en fortælling om danmarkshistorie set gennem ferie, fjendeland og fritid.
Forfatteren, Julie Andersen-Mølgaard, er ph.d. i historie fra Syddansk Universitet og postdoc ved Institut for Historie og Center for Erhvervshistorie. Hun forsker og underviser i dansk og tysk samtidshistorie samt turismehistorie.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Julie Andersen-Mølgaard |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Syddansk Universitetsforlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740834505 |
| ISBN-10 | 8740834506 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Dimensioner | Bredde: 17.8Cm - Højde: 24Cm |
| Tags | Turen Gik Til Vesttyskland, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |