Beskrivelse
Valgslægtskaberne fortæller historien om Charlotte og Eduard, et par der lever isoleret, men hvis ægteskab begynder at smuldre, da to nye personer træder ind i billedet: Kaptajnen og Ottilia.
En fortælling om kærlighedens kemi, hvor fornuft og lidenskab kolliderer.
Som i en kemisk reaktion oplever både Charlotte og Eduard en intens tiltrækning til de nye karakterer i deres liv. Charlotte, der repræsenterer fornuften, bliver draget mod den kloge og dynamiske Kaptajn, mens den passionerede og impulsive Eduard fascineres af den unge og stille Ottilia.
Konflikten mellem følelsernes kraft og fornuftens stemme skaber et kaos, som i sidste ende leder til en tragisk afslutning. Romanen regnes ofte for at være Goethes mest gådefulde og samtidig hans bedste værk, og den passer ikke ind i nogen bestemt litterær epoke.
Titlen "Valgslægtskaberne" refererer til Goethes interesse for naturvidenskab, et tema der væves ind i selve fortællingen. Begrebet stammer fra den kemiske verden og beskriver, hvordan to kemiske forbindelser kan udveksle partnere, hvis tiltrækningen mellem dem er stærk nok.
Eduard, Charlotte og Kaptajnen bruger denne metafor for sjov til at beskrive deres egen situation, hvilket understreger at titlen også skal forstås billedligt. Romanen udforsker, om hovedpersonernes handlinger er bestemt af naturlovene eller af deres egen frie vilje.
Den danske udgave, oversat af Knud Lyhne Rahbek, udkom første gang i 1811 og præsenteres nu i en let moderniseret version.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Johann Wolfgang Von Goethe |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Books On Demand |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788743002338 |
| ISBN-10 | 8743002331 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 260 |
| Dimensioner | Bredde: 13.5Cm - Højde: 21.5Cm |
| Tags | Romantik, Kemi, Affinitet, Partnerbytte, Kvinderoller, Valgslægtskaberne, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |