Vi Havde Kun Hinanden

Beskrivelse

En rystende fortælling om enæggede tvillinger, Arina og Nora, der i 1944 befinder sig i Auschwitz og kæmper for at holde fast i hinanden under umenneskelige forhold.

En historie om ubrydelig søsterskab midt i Holocausts rædsler.

Året er 1944, og vi befinder os i Auschwitz. "Du må ikke forlade mig," hvisker jeg med rystende hånd, mens jeg forsigtigt rører ved hendes kind. "Vi er sammen i dette liv, altid, kun dig og mig."

Kvægvognen, hvor vi er fanget, er mørk og trængt. Lyset siver kun svagt ind gennem de dækkede vinduer. Vi er alt for mange til at tælle, presset tæt sammen. Den tunge, indelukkede luft bærer lugten af frygt, ingen ved, hvad der venter, når toget endelig stopper.

Jeg holder fast i mors hånd, mens Nora griber fat i fars. Efter en evigheds tid standser toget, og vi vælter ud i det blændende sollys, som føles overvældende efter mørket. Overalt er der mennesker og soldater, der adskiller børn fra deres forældre og mænd fra deres koner. Vi stiller os i en kø, hvor en mand i en mørkegrøn SS-uniform går langsomt forbi og gransker alle.

"Tvillinger, tvillinger," råber han pludselig. Mit hjerte synker. Mor tøver, men siger så: "Mine døtre er tvillinger." Mine øjne bliver store, og Nora ryster. Far beder mor tie, men det er for sent. Nazisten får øje på os.

"Tvillinger," gentager han og studerer os nøje. "Ja, det er I rigtigt nok, ikke? I to kommer med mig."

Arina og Nora, født med få minutters mellemrum, har aldrig været adskilt, før nu ...

Yderligere information