Vildfuglene

En fortælling om kærlighed og samarbejde mellem to markante personligheder, der udforskede både natur og kultur i en tid med store forandringer.

En unik historie om venskab, kunst og videnskab midt i det tidlige 1900-tal.

Bogen tager udgangspunkt i et brev fra 1908, hvor Harriet Brahm beskriver sin veninde, Emilie Demant, som levede blandt nomadelapperne og oplevede ekstreme naturforhold. Emilie skrev levende om de barske vintre med 45 graders frost, hvor øjenvipperne fryser sammen, og hvordan hun kæmpede mod lus i sin pelsbeklædning, et sæt bestående af to par skindbukser og to trøjer, hvoraf et par af hver var vendt med hårene indad. Når kulden blev værst, døde lusene af frost, hvilket gjorde livet lidt lettere. Emilie drog alene ud i ødemarken, sov tæt sammen med mændene i et lille telt og fik sin mad serveret på et stykke træ. Selvom hun var eventyrlysten, var det ikke alle, som ønskede at følge med hende i det kolde landskab.

Dette brev vakte nysgerrigheden hos den unge geografistuderende og senere professor Gudmund Hatt, og det blev starten på en dyb kærlighedshistorie mellem to "vildfugle". Samtidig lagde det grunden til et unikt samarbejde, som styrkede både deres kunstneriske og videnskabelige arbejde.

Bogen skildrer deres opvækst, samliv og fælles arbejde i en tid, hvor kvindelige malere kæmpede for anerkendelse, arkæologien gjorde banebrydende opdagelser, og hvor nazismens fremmarch i 1930’erne kastede en mørk skygge over deres senere år.