Beskrivelse
En ærlig og ufiltreret samtale med Ulrik Wilbek om livet efter rampelyset, hans karriere og kampen med alvorlig sygdom.
Et dybt personligt portræt af håndboldlegenden Ulrik Wilbek, hvor han åbner op om alderdom, identitet og værdier.
I WILBEK FORFRA får du et sjældent og nært indblik i Ulrik Wilbeks tanker om at træde væk fra offentlighedens søgelys og ind i en mere afdæmpet tilværelse. Sammen med journalist og tv-vært Claus Elgaard taler han helt åbent om både glæder og bekymringer ved at forlade arbejdsmarkedet og den identitet, der fulgte med hans roller som borgmester, landstræner og sportschef. Nu er han blot ”Ulrik Wilbek”.
Gennem samtalen reflekterer Wilbek over sin imponerende karriere, som blandt andet inkluderer OL-guld, EM-guld og borgmesterkæden. Han er tydelig omkring de menneskelige værdier, han aldrig går på kompromis med, hverken for sig selv eller andre. For første gang fortæller han også om den alvorlige sygdom, han blev ramt af, og det tomrum, den efterlod.
Bogen byder på hidtil ukendte historier fra hans tid som landstræner, blandt andet et dramatisk ultimatum til Anja Andersen under OL i Atlanta, som endte med guld. Ulrik Wilbek deler sine dybeste tanker om frygten for at blive gammel og giver samtidig et kritisk blik på både dansk og international politik.
Det er en ærlig og sårbar Ulrik Wilbek, du møder her, legenden, legebarnet og mennesket helt uden filter.
Yderligere information
| Serie | Ulrik Wilbek |
|---|---|
| Forfatter(e) | Ulrik Wilbek Claus Elgaard |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Forlaget Momenta |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788785448293 |
| ISBN-10 | 878544829X |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 300 |
| Dimensioner | Bredde: 14.3Cm - Højde: 22Cm |
| Genveje | Ulrik Wilbek - Bøger |
| Tags | Wilbek, Ulrik Wilbek, Sport, Biografi, Wilbek Forfra, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |