Alle Dage Tilbage

En rørende og rå roman, der udforsker venskabets styrke og afslutninger. Historien handler om at finde hinandens selskab, når man er faret vild i sit eget indre.

En fortælling om nærvær og sorg, der skildrer livet med både ømhed og ærlighed.

Uden for storcentret ligger verden i opløsning. Sporene fra weekendens festligheder ligger spredt ved husmure og kantsten, mens rastløse biler og trafiklys uden retning sætter scenen for en årstid, der synes at være trukket helt ud af sin form. Det er ikke nogen skyld, der kan peges på. Men hvad gør man med det, der ikke har nogen ansvarlig?

Louise Juhl Dalsgaard, født i 1973, debuterede i 2011 og har siden udgivet seks værker inden for poesi, prosa og kortfilm. Til daglig underviser hun i kreativ skrivning. Alle dage tilbage er hendes anden roman.

Bogen er præget af Dalsgaards skarpe blik, der gør selv de mindste detaljer og hændelser gennemsigtige for livets store op- og nedture. Hendes evne til at forbinde det ydre med det indre skaber en dybde, der åbner læserens øjne for verden på ny.

Romanen er både øm og poetisk, og overrasker med sin evne til at fastholde læseren, selvom den handler om tab. Den indeholder også strejf af sort humor og anbefales til alle, der har mistet en nær ven.

Fortællingen skildrer smukt samvær og kærlighed som en kontrast til verdens kaos, med julemænd, storcentre, sygdom og hverdagens små absurditeter. Dagen kommer uundgåeligt, hvor fortælleren sidder alene med en tom stol. Bogen balancerer med en kunstfuld antydning og behandler sorgens væsen med både poesi og ordknaphed.

Det er en fin og poetisk roman om livets essens, når det eneste, der er tilbage, er døden. Den fortæller om venskab på tværs af generationer samt om livets udvikling og afslutning. Sproget er ærligt, råt og til tider humoristisk midt i den melankolske stemning.

Alle dage tilbage lever især gennem det usagte og det næsten udtrykte, og giver et præcist billede af, hvad sorg virkelig er. Den viser, at sorgen har sin egen rytme og sine egne snørklede veje, uanset hvem vi mister, og hvor gamle de er.

En poetisk rejse gennem menneskelighed, skrevet med en fin og rørende stil, der får læseren til at glide gennem linjerne og lade fortællingen synke ind.