Beskrivelse
Vigdis Hjorths roman "Arv og miljø" udforsker en families dybe konflikter omkring arv og fortielser, og har skabt stor debat om litteraturens forhold til virkeligheden.
En intens fortælling om familiehemmeligheder og arvestrid, der udfordrer grænserne mellem fiktion og virkelighed.
Da "Arv og miljø" udkom i Norge i 2016, udløste den en voldsom diskussion om, hvor tæt litteraturen må spejle forfatterens eget liv. Historien tager udgangspunkt i et arveopgør mellem fire voksne søskende, hvor forældrene har bestemt, at de to yngste søstre, Astrid og Åsa, skal overtage familiens to sommerhytter, mens broren Bård og den ældste søster, Bergljot, som også fortæller historien, modtager økonomisk kompensation. Sommerhusene har alle en særlig betydning fra barndommen, men vurderingerne, som arven baseres på, ligger langt under markedsprisen. Her starter striden, der samtidig afslører Bergjlots personlige fortælling om farens overgreb og forklarer, hvorfor hun forlod familien for 23 år siden.
Vigdis Hjorth har selv kommenteret på debatten og sagt: ”Jeg er blevet beskyldt for at hente for meget fra mit eget liv. Men jeg vil sige, måske en smule hovmodig: Det kan godt ske, jeg indimellem har haft dårlig samvittighed. Det indrømmer jeg. Men forfatterskabet har det ikke.”
Med en skarp og alligevel subtil prosa formår Hjorth at dissekere familiens komplekse bånd og de mekanismer, der binder os sammen. Hun skriver med en tilsyneladende enkelhed, som pludselig rammer læseren dybt og giver nye indsigter.
"Arv og miljø" er en rå og uafrystelig roman, der går tæt på det inderste i familien, om det at fortælle og tie, anklage og tilgive. Den rammer bredt og taler til alle, der har oplevet barndom og familieliv.
Vigdis Hjorth, født i 1959, voksede op i Oslo og har boet flere steder, herunder København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun er en af Norges mest anerkendte forfattere og har modtaget adskillige priser. "Arv og miljø" markerer hendes store gennembrud.
I forbindelse med udgivelsen i Danmark besøger Vigdis Hjorth København til et forfatterarrangement på Louisiana den 27. april. Hun deltager også i Folkemødet på Bornholm den 18. juni, nOrd Nordisk Litteratur Festival i Helsingør i september samt BogForum i BellaCenter i november.
Oversat af: Karen Fastrup
Yderligere information
| Forfatter(e) | Vigdis Hjorth |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Turbine |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740670110 |
| ISBN-10 | 8740670112 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 2 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 340 |
| Dimensioner | Bredde: 14.4Cm - Højde: 21Cm |
| Tags | Arv Og Miljø, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |