Beskrivelse
En undersøgelse af, hvordan censur kan forstås og reguleres i en digital tidsalder, hvor ytringsfriheden i stigende grad foregår på globale platforme uden traditionelle ansvarsmekanismer.
En juridisk analyse af censurbegrebet i det moderne demokrati med fokus på digitale udfordringer.
Bogen tager udgangspunkt i Grundlovens § 77, artikel 10 i Menneskerettighedskonventionen samt artikel 11 i EU’s Charter for at belyse censur og censurlignende indgreb både i analoge og digitale sammenhænge. Gennem en grundig gennemgang af relevante retskilder og praksis demonstreres det, hvordan de klassiske juridiske begreber har svært ved at rumme de nye digitale realiteter.
Derudover viser afhandlingen, hvordan dansk ret i stigende grad følger praksis fra Menneskerettighedsdomstolen fremfor det traditionelle grundlovsbegreb om censur. Den skarpe sondring mellem formel og materiel ytringsfrihed mister sin betydning i en digital offentlighed, og derfor foreslås det, at beskyttelsen mod forudgående indgreb bør baseres på Menneskerettighedsdomstolens rammer, hvor begreber som prior restraints og careful scrutiny spiller en central rolle.
Der peges samtidig på konkrete måder at regulere ytringsfriheden på uden at true dens kerne, blandt andet gennem ansvarliggørelse via identifikation, reguleret anonymitet og anvendelse af foreløbige påbud i særligt alvorlige tilfælde.
Bogen henvender sig til forskere, jurister, dommere, embedsmænd og beslutningstagere, der interesserer sig for ytringsfrihed og udviklingen af en retlig ramme, som kan sikre en funktionel realisering af denne frihed i en digital offentlighed. Den er også relevant for studerende og undervisere inden for jura og samfundsvidenskab.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Niels Hjerrild |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Erhverv |
| Forlag | Djøf Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788757465099 |
| ISBN-10 | 8757465096 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 449 |
| Dimensioner | Bredde: 15.8Cm - Højde: 23.6Cm |
| Tags | Censur Og Censurbegrebet I Det Moderne Demokratiske Samfund, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |