Da Italien Blev Et Land

Giuseppe Garibaldi står som den karismatiske leder af de berygtede italienske rødskjorter, som han dannede under sin eksilperiode i Sydamerika, med base i Uruguay. Disse mænd var politiske flygtninge, der som Garibaldi havde måttet forlade Italien, som i begyndelsen af 1800-tallet var underlagt magterne Østrig og Spanien, mens Kirkestaten med fransk støtte holdt centralitalien i et stramt greb.

Historien om Garibaldi og kampen for Italiens samling under fremmed herredømme.

Rødskjorterne, ledet af Garibaldi, bestod af flygtninge, der havde slået sig ned i Sydamerika for at finde en ny tilværelse. Deres fælles mål var at befri Italien fra udenlandsk undertrykkelse. Flere gange vendte de tilbage til Italien for at kæmpe for et frit og samlet land.

Det lykkedes i 1870, da kong Victor Emanuel II af huset Savoyen erobrede Rom og dermed forenede Italien til en nation. Garibaldi spillede en central rolle i disse kampe, men hans liv var præget af store forandringer både professionelt og privat. Bogen skildrer også hans dybe kærlighed til hans indianske hustru, Anita, og det store tab han oplevede ved hendes alt for tidlige død.

På trods af hans betydelige indsats modtog Garibaldi aldrig den anerkendelse i sin samtid, som man kunne have forventet. Hans dramatiske liv og revolutionære gerninger er dog bevaret i erindringen og bliver levende fortalt i denne bog.

Et uddrag fra bogen beskriver et dramatisk øjeblik: Pludselig brød rødskjorterne ud i et vildt råb, da de samlet nærmede sig en villa. Med Garibaldi i spidsen stormede de ind og overraskede de franske soldater, som blev skrækslagne over det pludselige angreb. Rødskjorterne kæmpede tæt på fjenden med bajonetter, som de havde lært at bruge i Sydamerika, og deres brutale kampførsel fik den overlegne franske hær til at flygte i panik. Villa Corsini blev hurtigt erobret af de sejrende rødskjorter.

Forfatteren Torben Hangaard er historiker og cand.theol. med en længere uddannelsesperiode i Rom, hvor han har specialiseret sig i den italienske renæssance. Hans forskning har især fokuseret på familien Borgia og kirkens historie, hvilket naturligt har ført ham til at studere Italiens samling og Garibaldis rolle i denne proces.

Bogen placerer Garibaldis indsats i en historisk sammenhæng, hvor idéen om et samlet Italien har været forsøgt tre gange: i oldtidens Rom, under renæssancen med Borgia-familien og endelig i 1800-tallets Risorgimento, som lykkedes takket være Garibaldi. Derfor er denne bog en vigtig fortælling om den tid, "Da Italien blev et land".