Dansk Litteraturs Historie - Bind 3

Dette bind dækker dansk litteratur fra 1870 til 1920 og tager udgangspunkt i Georg Brandes' "det moderne gennembrud". Bogen undersøger, hvordan litteraturen begyndte at fokusere på samfundspolitiske spørgsmål og nye litterære strømninger.

En rejse gennem dansk litteraturs udvikling fra det moderne gennembrud til det sjælelige gennembrud og folkelige strømninger.

Bindet starter med "det moderne gennembrud", som Georg Brandes introducerede, og som satte fokus på samfundets udfordringer i litteraturen. Forfattere som I. P. Jacobsen bragte naturalismen til Danmark, mens Holger Drachmann, Amalie Skram og Henrik Pontoppidan satte vigtige problemstillinger til debat gennem deres noveller og romaner.

Et centralt tema i 1880'erne var kønsmoral og kvinders rolle i samfundet, hvilket delte forfatterne i konservative og progressive lejre. Herman Bang skilte sig ud både psykologisk og stilistisk og introducerede en journalistik, som ikke tidligere var set i Danmark.

I 1890'erne kom en ny generation til, som fokuserede mere på det indre liv, en periode kendt som "det sjælelige gennembrud" eller "symbolisme". Vigtige stemmer her var Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode. Samtidig viste Gustav Wied menneskelivets groteske sider med sort humor.

Kvindelige forfattere som Agnes Henningsen og Karin Michaëlis debuterede og bragte kvindelige erfaringer tydeligt frem i litteraturen. Den danske provins fik også sin stemme gennem "det folkelige gennembrud" med forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Johan Skjoldborg.

Endelig markerer Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen to store højdepunkter i begyndelsen af 1900-tallet, hvor litteraturen både åbner sig mod proletariske perspektiver og en storladent evolutionistisk forståelse af livet.