De Andre

199,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 73.364 anmeldelser

Beskrivelse

En rå og bevægende fortælling om mennesker på kanten af samfundet, der kæmper med hjemløshed, misbrug og tab. I centrum står Bo, Slagteren og Konen, hvis liv flettes sammen i et barskt, men også håbefuldt univers.

En gribende kollektivroman om fællesskab, overlevelse og menneskelighed i en hård verden.

En kold decemberdag slår Bo et telt op på en frossen mark uden for Svendborg. Han har mistet kontakten til sin datter og skylder penge til de forkerte. Hans sidste heroinindtag føles som en direkte indsprøjtning af kærlighed i kroppen.

Ikke langt derfra, midt i byen, forsøger Slagteren at forstå de kaoskræfter, der har sendt ham ud på gaden. Samtidig hjemsøges han af et mørkt barndomsminde.

Så er der Konen, der har skabt et hjem i en container, hvor hun lader de hjemløse overnatte efter tur. Hun besidder synske evner og taler med engle, og en dag oplever hun et mirakel, der ændrer alt.

De andre af Mikael Josephsen er en skæv og ærlig roman, der tegner et levende billede af venskab, forelskelse og kampen for at finde sin plads i en poleret og hurtig verden, selv når man er langsom og beskidt.

Yderligere information

Forfatter(e)Mikael Josephsen
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagGyldendal
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788702311143
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt De Andre Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser
Bedøm produktet
Kirsten Hansen
Nok den bedste bog jeg har læst nogensinde. Seks ud af fem stjerner
Carsten H. Møller
Gucca: gør lidt mere ud af at sende bøgerne forsvarligt - der var 'transport-slid' i kanterne.
Bogen 'de andre': den er rigtig god. Tusind tak for indblikket, Mikael Josephsen!
Grete fra Fyn
De andre en en fantastisk bog - læs den og blive klogere på "De andre", dem vi ikke taler om, dem vi ikke kender.
William Fibæk Mikkelsen
Det er en bog der er svær at slippe, også når du har læst den.