Beskrivelse
En rektor findes død under en elevfest på Kløverbæk Gymnasium, og mistanken om mord vokser. Efterforskningen ledes af den erfarne drabschef Bjarne Hald Petersen og hans team.
En klassisk krimi, der udfolder sig i gymnasiets hverdagsliv og afslører hemmeligheder blandt både lærere og elever.
Under en fest på Kløverbæk Gymnasium på Sjælland bliver rektor fundet død på sit kontor. Alt tyder på, at der er begået en forbrydelse, men hvem kunne få adgang til det aflukkede område ved lærerværelset? Politiet tilkalder drabschef Bjarne Hald Petersen og hans hold fra Odense for at styre efterforskningen. De dykker ned i rektors privatliv og undersøger hans relationer til både personale og elever. Trusler og hadske beskeder i mails peger på flere mulige mistænkte blandt lærere og elever. Bjarne må bevare roen og stole på sin intuition for ikke at lade sig forføre af rygter, bagtalelser og løgne. De går i flok er Brit Ringsmoses debutroman og en spændende krimi med udgangspunkt i dagligdagen på et gymnasium.
Uddrag fra bogen: Det var mørkt foran sekretærkontoret og ledelseskontorerne, men en bevægelsessensor tændte lyset, da hun trådte ind. Døren til kopirummet var lukket, selvom den normalt stod åben om dagen. Vinduespartiet mellem gangen og sekretærkontoret virkede mørkt og dystert uden lys, og man kunne spejle sig i ruden. Hele området føltes mere uhyggeligt og øde om aftenen. Hun gik forbi de røde sofaer overfor sekretærkontoret og rækkerne med skabe, hen mod rektors kontor og tværgangen til lærerværelset. Hvad var det, der lå foran døren til rektors kontor? En mærkelig mørkerød væske sivede ud under døren. Var det blod?
Om forfatteren: Brit Ringsmose (f. 1975) voksede op i Odense, hvor hendes forældre drev værtshuset Blomsten. Hun er uddannet cand.scient. fra SDU og har siden 2002 arbejdet som underviser i fysik, matematik og astronomi på Slagelse Gymnasium.
Omslagsgrafiker: KWG Design, Odense
Yderligere information
| Serie | En Bjarne Hald Krimi |
|---|---|
| Forfatter(e) | Brit Ringsmose |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Krimi Og Spænding |
| Forlag | Mellemgaard |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788776500184 |
| ISBN-10 | 8776500187 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 324 |
| Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22Cm |
| Genveje | En Bjarne Hald Krimi - Bøger |
| Tags | Elevfest, Gymnasium, Sjælland, Rektor, Drab, Forbrydelse, Lærerværelse, Kontor, Drabschef, Odense, Efterforskning, Privatliv, Ansat, Elev, Rygter, Bagtalelse, Løgn, Krimi, De Går I Flok, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |