Demiurgens Manus

Demiurgens Manus er en roman, der væver to dybt personlige historier sammen: en krig og en skilsmisse, adskilt af 25 år, men forbundet i et fælles tema om tab og længsel.

En fortælling om dobbelt tab, forsvunden kærlighed og et fortabt land, flettet sammen med temaer om køn, magt og magi.

Bogen samler øjebliksbilleder fra både en krigsoplevelse og en skilsmisse, der trods tidsforskellen på et kvart århundrede smelter sammen i en stærk, personlig fortælling. Det er en historie om at miste, både kærligheden og landet, og om hvordan disse tab påvirker livet dybt.

Men romanen rækker også ud over det personlige og berører større temaer som relationer mellem køn, magtbalancer og magi, selv i de hverdagsagtige rammer som Karlslunde og Greve i dag.

Fortællingen åbner med et stærkt billede: ”Dér hang han så som et dødt stykke kød, da børnene fandt ham om morgenen, fordi hunden gøede og hylede foran bryggersdøren, og katten mjavede, og hamsteren løb i sit hjul, som om det gjaldt livet selv. Sådan hang han der, familiefaren. Han kunne ikke klare den kommende skilsmisse.”

Senere møder vi en intens scene: ”- Giv ham dit id! - Giv mig det! gentager manden nu stille, kortfattet og bestemt. Et kort øjeblik inden han tager den lille mørkerøde legitimation ud af hånden på Darko. Darko virker bleg og tynd. Bange.”