Den Sydafrikanske Vilde, 'Hottentotten' I Europæisk Idéhistorie

En dybdegående undersøgelse af, hvordan de sydafrikanske oprindelige folk er blevet opfattet og behandlet i europæisk idéhistorie siden slutningen af 1400-tallet.

En analyse af de idéer, der har formet Europas syn på de sydafrikanske "hottentotter" og deres plads i Guds skaberværk.

Bogen kaster lys over, hvordan de sydafrikanske oprindelige folk, som var de fjerneste mod syd, blev set som grænsen mellem mennesker og dyr i europæisk tankegang. Først i slutningen af 1700-tallet kom australske aboriginals til som et nyt referencepunkt. Denne opfattelse førte til ekstreme overgreb mod khoikhoi-folket, der i Vesten blev kaldt "hottentotter".

Selvom der også fandtes positive skildringer af disse oprindelige folk som ædle vilde, blev sådanne beskrivelser ofte afvist eller nedtonet. Det var først efter Anden Verdenskrig, at khoisan-folket, også kendt som buskmænd, blev anerkendt som en slags idealiseret model for menneskets tidlige tilværelse i stenalderen.

Den sydafrikanske vilde udgør andet bind i en trilogi, der startede med 'Den vilde' i europæisk idehistorie og afsluttes i 2024 med Den australske vilde, 'australnegeren' i europæisk idehistorie.

Ole Høiris, docent emeritus ved Afdelingen for Antropologi på Aarhus Universitet, har gennem sin forskning fokuseret på antropologiske teorier både historisk og i nutiden. Han undersøger, hvordan disse teorier har formet verdens opfattelse af oprindelige folk, som ofte er blevet set som geografisk og menneskeligt fjernest, kategoriseret som monstre, dyr, hedninge, sprog- og fornuftsløse, vilde og primitive.