Egotrip Og Aforismer

"Egotrip og aforismer" er en samling af J. P. Damgaards livshistorie og små digte, som hans datter Annette Damgaard har samlet og sat i perspektiv med minder og billeder. Bogen giver et indblik i barndom og liv set gennem hans øjne, krydret med kunst og refleksioner.

En personlig og kunstnerisk fortælling om barndom, livserfaringer og refleksioner gennem ord og billeder.

Efter dyrlæge J. P. Damgaards død efterlod han sin livsfortælling sammen med en række små digte, kaldet aforismer, til sine døtre. Hans yngste datter, Annette Damgaard, har samlet disse tekster og beriget dem med avisudklip, fotografier og farens egne malerier. Hun har kærligt indrammet det hele med sine egne erindringer og tanker i både indledning og efterskrift.

"Egotrip" skildrer en barndom fyldt med både glæde og modgang i en hård tid, der spænder over verdenskrigen og en tuberkuloseepidemi, som desværre kostede flere af hans søskende livet, men skånede ham. Fortællingen bringer læseren med til hverdagslivet på landet i Nordvestjylland, set gennem et barns øjne og med varme erindringer.

Fra den abstrakte oplevelse af fødselskanalen til ungdommens længsel efter at bryde ud og erkendelsen af, at det store ofte findes i det nære, giver J. P. Damgaards barndomsbilleder et levende indblik i både leg og erfaringer, de lette såvel som de svære. Tro og eksistens bliver reflekteret på en både konkret og nærværende måde.

Anden del af bogen, "Aforismer", består af en samling digte, der spænder over både store og små emner, ledsaget af fine stregtegninger af vennen Aage Arnoldsens. Nogle af digtene vækker minder om Piet Hein og Halfdan Rasmussen, mens andre er mere abstrakte og korte refleksioner. Sammen med Annette Damgaards egne tekster tegner de et klart billede af et menneske, der fra starten var dybt optaget af at forstå verden.

Bogen afspejler et æstetisk blik på livet, en insisteren på kunst, litteratur, humanisme og eventyret i øjeblikket. J. P. Damgaard efterlod tydelige spor, blandt andet som medstifter af Vestjysk Kunstforening. Selvom hans datter i ungdommens oprør engang kaldte ham både højreorienteret og reaktionær, viser bogen ham som et visionært og handlekraftigt menneske med fejl som alle andre.

Det er tydeligt, at kunsten, humanismen og evnen til at se storheden i det nære blev dybt forankret i Annette Damgaard, som selv er kunstner og initiativtager til foreningen Skjulte Steder, der udforsker skønheden og eventyret i det skjulte og nære, men det er en helt anden fortælling.