Einar Elkær

Einar Elkær fortæller historien om en ung mand, der er dybt optaget af sig selv og har svært ved at knytte bånd til andre. Romanen giver et indblik i en ung mands psyke i slutningen af 1800-tallets omskiftelige samfund.

En psykologisk skildring af ungdommens selvoptagethed i en tid med store samfundsforandringer.

Einar Elkær er født som søn af en læge i en lille jysk provinsby, men hans liv præges af en altoverskyggende selvoptagethed og en næsten fraværende interesse for alt uden for hans egen verden. Allerede i en ung alder får han et dårligt ry, og da han flytter til København for at studere, ender han med at bruge sine aftener på at følge efter unge piger. Han forsøger at fastholde deres opmærksomhed med sine kedsommelige historier om sig selv, indtil de næsten ikke kan holde ud at høre på ham.

Bogen spejler ungdommen i slutningen af 1800-tallet, hvor samfundet var i hastig forandring, og hvor det eneste faste holdepunkt for mange var dem selv. Samtidig fungerer romanen som et dybt psykologisk portræt af en ung mand, der er så fanget i sin egen verden, at han ikke formår at skabe meningsfulde relationer til andre.

"Einar Elkær" blev første gang udgivet i 1898 og hører til blandt Johannes V. Jensens tidlige romaner. Forfatteren, som modtog Nobelprisen i litteratur i 1944, debuterede i 1896 med romanen "Danskerne" og har siden beriget litteraturen med en lang række værker inden for romaner, noveller, essays, rejsebeskrivelser og myter.

Johannes V. Jensen var ikke kun forfatter, men også billedhugger og har blandt andet skrevet portrætter af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog flere legater og hædersbevisninger, herunder æresdoktoratet ved Lunds Universitet samt statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Hans mest kendte værk er den historiske roman "Kongens fald", som er optaget i Kulturkanonen.