En Mand *Engang* Bar En Dreng - Bind 1

Leo Tandrup tager os med på en dybdegående rejse gennem kulturens udvikling, hvor han reflekterer over menneskelige relationer og vores forsøg på at forstå hinanden. Fortællingen trækker på Kristoforus og Jesusbarnet som centrale symboler i en bredere dialog mellem humanisme og kristendom.

En fascinerende udforskning af kærlighed, kultur og historiske kunstneres rolle i samspillet mellem kristendom og humanisme.

Med en levende og tankevækkende fortælling giver Leo Tandrup os et unikt indblik i, hvordan forholdet mellem humanisme og kristendom har udviklet sig, fra spænding og frugtbarhed til en næsten visnende tilstand i vores tid. Et gennemgående tema er de voksnes kærlighed, og hvordan narcissisme og selvtilstrækkelighed i moderne civilisation udfordrer evnen til at se verden gennem den andens øjne.

Bind 1 væver historier om anonyme kalkmalerimestre sammen med portrætter af store kunstnere som Masaccio, Leonardo da Vinci, Michelangelo, Dürer, Tizian, Rubens, Ribera og Bernini. Disse skikkelser træder levende frem og bidrager til en både underholdende og dybt reflekterende fortælling.

Tandrup var aldrig forudsigelig eller kedelig. Med et skarpt blik for historiens mennesker og tidens kulturelle referencer formår han at fastholde et håb om, at en genoplivning af den antikke græske, kristne og vestlige kultur kan redde menneskeheden fra undergang.

Et uddrag fra bogen beskriver Jusepe Riberas maleri af St. Kristoforus fra 1637, hvor der ikke er nogen lysende samtale mellem Kristoforus og Jesusbarnet som hos Bramante og Tizian. Her kæmper Kristoforus alene mod en lad og selvoptaget Jesus, mens Ribera, som en dybt tro kristen, skildrer en arbejder med en stærk og kantet krop, der er parat til at tjene barnet uden tanke på magt eller ære. Alligevel står han med bekymrede øjne og spørger, hvilken vej de skal gå, og om der overhovedet findes en farbar vej, en udfordring, drengen også anerkender som svær og uhyggelig.

Om forfatteren

Leo Tandrup (1935-2023) var historiker og dr. phil., som arbejdede ved Aarhus Universitet indtil 2005. Efter sin store biografi Ravn I-II om Kristian Erslev og en disputats om Chr. IV udviklede han en tværfaglig tilgang til billedkunstens sociale og eksistentielle betydning. Blandt hans værker findes Michelangelo. Skønhedens gru (1992), Mefistos mareridt (1997), Et hug i brystet. Kunst og samfund mellem kærlighed og nihilisme (1997), Idioten og stjernedyret om Harvey Martin (2001, med Gitte Tandrup), Moderne danske kunstværker. Næbdyret og hr. Ingenting. (2003) og Det oprejste menneske I-III (2012). Han samarbejdede også med kunstnere som Arne Haugen Sørensen og Carsten Frank om flere bøger.