Enevælden

Enevælden i Danmark begyndte i 1660, da kongemagten blev arvelig, og styreformen varede helt frem til 1849. Det var en tid, hvor kongens magt blev betragtet som gudgivet og gik i arv gennem generationer.

Historien om, hvordan Danmark gik fra valgkongedømme til enevælde og dens varige indflydelse på samfundet.

I 1660 henvendte det bedre borgerskab sammen med kirkens folk sig ydmygt til kongen med et forslag om, at Danmark skulle blive et arvekongerige. Hidtil havde adelen haft retten til at vælge kongen, men efter de vanskelige Svenskekrige var der behov for en ny styreform. Frederik 3. accepterede forslaget og tolkede arveretten således, at han fik enevældig magt.

Den officielle propaganda fremhævede, at kongens magt var givet af Gud, og denne magt blev videreført til de næste otte konger. Det var først i 1849, da Frederik 7. underskrev Grundloven, at enevælden officielt blev afskaffet.

Selvom enevælden ophørte for over 150 år siden, har denne styreform sat dybe spor i både stat og samfund. Mange af de vaner og erfaringer fra denne periode lever videre i dag, blandt andet i form af danskernes stærke tillid til staten.

Michael Bregnsbo, lektor ved Syddansk Universitet, fortæller levende om denne epoke i enetalen om enevælden.