Den Glemte Inkvisition

En barsk fortælling fra 1800-tallets Danmark, hvor fængslernes mørke celler var præget af vold og uretfærdighed. Her kæmpede både skyldige og uskyldige for at overleve under et system, der sjældent lyttede til de svageste.

En skildring af kampen mellem magt og retfærdighed i en tid før retsstatens gennembrud.

Otto Nagel, en værtshusholder, blev i 1818 fængslet og pisket for at lede en tyvebande. Livet bag tremmer var barskt, og de indsatte måtte ikke blot klare sig med vand og brød, men også med vold og lange fængselsophold. Mistænkte havde næsten ingen mulighed for at bevise deres uskyld, og nægtede de at tilstå, kunne de risikere at blive holdt fængslet på ubestemt tid. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere viste sjældent forståelse for folk fra samfundets lavere lag.

Selvom Grundloven af 1849 lovede en ende på mishandlingen og mere retfærdighed, var det først med retsreformen i 1919, at Danmark for alvor forlod enevældens og politistatens mørke epoke. Her blev magtarrogance erstattet af retssikkerhed.

Lars Andersen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, giver et indblik i 1800-tallets forhørsdommere, både de gale og de geniale, som jagtede alt fra brutale forbrydere til uskyldige tjenestepiger.