Black November - se alle tilbud
close

Et Kapløb Mod Tiden

179,95 kr
Forlagets pris 249,95 kr
Du sparer 70,00 kr (28%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.981 anmeldelser

En dramatisk fortælling om Sally og Tommy, der må kæmpe mod tiden for at redde deres søster efter en ulykke på Færøerne. Et kapløb mod et ondskabsfuldt væsen sætter skæbnen for både deres verden og en parallel verden på spil.

En intens fantasyhistorie om kampen mod et væsen, der truer med at overtage magten over tiden.

Sally og Tommy er på familieferie på Færøerne, da en biltur i fjeldene ender i et voldsomt stenskred. Efter ulykken ligger deres lillesøster i koma og vågner ikke op, som man havde håbet. Pludselig dukker en heks fra en parallel verden op og fortæller dem, at deres søster aldrig vil vågne igen, medmindre de inden for 24 timer kan forhindre et ondt væsen ved navn Tiden.

Dette væsen holder deres søsters liv i sin magt og er parat til at lade hende dø, hvis ikke Sally og Tommy deltager i det kapløb, som Tiden har arrangeret. Hvis Tiden vinder, vil det få fuld kontrol over tiden, både i vores verden og i den parallelle verden kaldet Dalen.

Sådan begynder et hæsblæsende eventyr, hvor de to søskende sammen med heksen Kairos må forsøge at stoppe Tiden og forhindre en katastrofe, der kan skabe kaos i en hidtil uset skala.

Uddrag fra bogen:

Første flamme ramte grottens endevæg. Tommy stak hovedet frem for at se skaderne efter øglens flammehav, men nåede lige at trække det tilbage, før hans korte pandehår tog ild. Sally klappede hurtigt på det, og ilden blev slukket.

Da øglen med langsomme vingeslag steg op og fløj væk, kunne de høre Tidens rungende stemme: ”Snart kun 20 timer tilbage, Kairos, om ikke engang et døgn, er I alle sammen døde.”

Den ondskabsfulde latter blev svagere, mens Tiden og flammeøglen forsvandt ned gennem dalen.

Om forfatteren

Dorte Franzéen (f. 1962) har med denne bog bevæget sig ind i fantasygenren, hvor hun lader fantasien få frit spil i et actionfyldt eventyr. Her udforskes forskellige sider af begrebet tid. Hun har tidligere skrevet tre børnekrimier samt Balladefilter, en samling af 45 små historier.

  • Omslagsgrafiker: Anne Koch Rasmussen
  • Omslagsillustrator: Rasmus Rasmussen
  • Illustreret af: Rasmus Rasmussen
Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

Forfatter(e)Dorte Franzéen
KategoriBøger
Genre(r)Børnebøger
ForlagMellemgaard
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788776087074
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Et Kapløb Mod Tiden Bog til 4 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
★★★★★
Instagram @mor_datter_bogdragerne
En meget low fantasy bog til aldersgruppen fra ca 11-15 år.

Den er meget beskrivende og har et kort på en af de første sider, så man kan følge lidt med i parallelverdenen. Til at starte med var den lidt tung og sej at komme igennem og jeg måtte derfor lige lægge den lidt væk. For lige at ramme mit læsemood ordentligt.

Men så med lidt magi, fangede den mig ind og læste sig selv stille og roligt, den har en god morale for voksne mht tiden, ved ikke om børn vil tænke så meget over det. Men spændende med Kairos og Chronos, parallel verdenen, de væsner der er med er meget velbeskrevet, Mantoer, trollinger, hekse , troldmand, flammeøgler og så ulve.

Alt i alt en god læseoplevelse til unge fantasylæsere eller som højtlæsning sammen med de store børn. Hvor man kan snakke sammen om handlingen.

4/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️