Fra Almisser Til Velfærd

Den danske velfærdsstat har gennemgået fem markante reformbølger siden 1800-tallet, hvor den har udviklet sig fra private almisser til en universel, skattefinansieret offentlig velfærd.

En rejse fra enevældens almisseordninger til et moderne velfærdssamfund.

Frem til 1849 blev velfærdsordningerne styret under enevælden, men efter overgangen til folkestyre tog udviklingen fart. Private almisser, som oprindeligt var baseret på religiøse principper, blev gennem en langvarig politisk kamp erstattet af offentlige ydelser, finansieret af skatter.

Fra begyndelsen af det 20. århundrede voksede opbakningen til arbejderbevægelsen, og i 1924 dannede Socialdemokratiet for første gang regering. Det markerede starten på en omfattende politisk proces, hvor partiet ikke blot sikrede demokratiet mod trusler fra yderfløjene, men også gik forrest i opbygningen af en bred velfærdsstat.

Men i dag synes Socialdemokratiet at mangle nye visioner for at videreudvikle både demokratiet og velfærden. Fokus er i stedet blevet en magtkamp og administration af den eksisterende velfærdsstat, som partiet selv var med til at opbygge, og nu er ved at nedbryde.

Klassekampen mistede sin betydning, da velfærdsstaten blev en ideologi.