Beskrivelse
En inspirerende fortælling om succesrige indvandrere og efterkommere fra Konya i Tyrkiet, som har skabt bemærkelsesværdige resultater i Danmark.
En hyldest til de mange positive bidrag og succeser fra en gruppe, der startede som gæstearbejdere i 1960’erne.
To folketingsmedlemmer, omkring 15 viceborgmestre, Danmarks største popstjerne, Miss Danmark, landets bedste fotograf, en kendt tv-vært, en landsretsdommer og prisnominerede skuespillere, alle har de rødder i provinsen Konya i Tyrkiet. Denne gruppe, som oprindeligt kom til Danmark som gæstearbejdere i 1960’erne, har gennem tiden ydet et væsentligt bidrag til det danske samfund og fortsætter med at gøre det. I en tid præget af stærk indvandringskritik minder bogen os om, at indvandring ofte er en succesfuld proces, og at de nye borgere har meget at tilbyde. Selvom der uden tvivl findes udfordringer med integration herhjemme, som ikke kan ignoreres, er det vigtigt også at fremhæve de mange positive historier og resultater.
Uddrag fra bogen: Hvad ligger bag de mange succeser? Forfatteren Halil Küçükyıldız, der kom til Danmark som 24-årig i 1976, peger på, at en af forklaringerne er, at Konya-borgerne allerede havde et solidt fundament, blandt andet fordi de kunne flere sprog, da de kom hertil. Han forklarer også, at det danske samfund var mere åbent, og at konservative begrænsninger, som for eksempel at forhindre kvinder i at tage en uddannelse, ikke fandtes. "Vi gav plads til, at pigerne kunne læse," fortæller han. I 2015 skrev Jyllands-Posten endda, at "indvandrerpiger overhaler danske drenge i skolen". Denne holdning støttes af SF-politikeren Doğan Durukan fra Høje-Taastrup med rødder i Şerefli, som siger: "Vi har nærmest en autokontrol over for hinanden. Hvis hans søn har studeret, så kan vi også. Der var muligheder for uddannelse i Danmark, så det ville være dumt ikke at gøre brug af dem."
Om forfatteren: Deniz B. Serinci, født i 1985, er journalist, forfatter og foredragsholder samt underviser i kurdisk. Han er født af kurdiske forældre og voksede op i Esbjerg. Som redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk har han skrevet flere bøger om kurdiske og mellemøstlige emner og fungerer ofte som ekspertkilde i danske medier vedrørende blandt andet Tyrkiet og kurderne.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Deniz B. Serinci |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Kunst Og Kultur |
| Forlag | Mellemgaard |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788776500559 |
| ISBN-10 | 8776500551 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 176 |
| Dimensioner | Bredde: 14.5Cm - Højde: 21Cm |
| Tags | Folketingsmedlem, Viceborgmester, Popstjerne, Miss Danmark, Fotograf, Danmark, Dommer, Landsret, Skuespiller, Indvandrer, Efterkommer, Konya, Tyrkiet, Gæstearbejder, Integration, Succes, Gæstearbejdere Og Mønsterbrydere, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |