Grøn Var Og Er Min Barndoms Ø

En personlig fortælling om forfatterens opvækst og tidlige voksenliv på Lolland, med fokus på perioden frem til 1994 og den betydningsfulde historie bag hans familie under og efter besættelsen.

En rejse gennem barndom, studietid og familiehistorie med Lolland som bagtæppe.

Bogen fortsætter familiens fortælling ved at dykke ned i forfatterens egne oplevelser fra barndommen, studietiden og de første år på arbejdsmarkedet frem til 1994, hvor hans første hustru går bort. Titlen refererer til Lolland, hvor han blev født i Maribo i 1942. Selvom Lolland ofte ses som et perifert område, opfatter han stadig øen som den grønne oase, han ofte vender tilbage til. Hans mor kaldte altid Lolland for "det forjættede land".

Materialet i bogen er udvidet med blandt andet digitaliserede dagbøger og en dybere undersøgelse af tiden under og efter besættelsen, en periode, som hans forældregeneration sjældent talte åbent om. Gennem grundig research og egne erindringer, suppleret med det hans forældre har delt, har han fået større indsigt i denne svære tid. Han konkluderer, at forældrenes tilbagetrukkenhed skyldtes nødvendigheden af at beskytte netværk og hemmeligheder under krigen, samt frygten for en mulig ny besættelse under den kolde krig. Som tak for sin indsats modtog hans mor efter krigen et gevær med en sølvplade og inskription fra modstandsbevægelsen.

Begge forældre var dybt engagerede i at gøre verden til et bedre sted. Moderen, der tidligere var aktiv i DKB, var med til at starte den lokale afdeling af Red Barnet i Maribo lige efter krigen. Deres første store opgave var at hjælpe de mange børn, som havde lidt under krigen, hvor mere end 450.000 børn i Europa fik hjælp til bespisning. Over 20.000 børn kom til Danmark på rekreationsophold af tre måneders varighed. Dernæst arbejdede de på Roebørnehaverne på Lolland-Falster, som skulle give landarbejderbørnene et bedre miljø væk fra de kolde og fugtige roemarker. Projektet blev en succes med omkring 50 etablerede roebørnehaver på få år.

Faderen var med til at stifte lokalafdelingen af Forening Norden i 1943 og engagerede sig efter krigen i at skaffe rekreationsophold til norske børn i Maribo. Han var også med til at oprette den første hjemmeværnsforening efter krigen og forblev aktiv i hjemmeværnet hele livet, hvor mange tidligere modstandsfolk samledes i årene efter krigen.