Hans Tausen Mellem Luther Og Zwingli

Hans Tausen er kendt som Danmarks egen Luther, men hans teologi og rolle som reformator er mere kompleks, end vi ofte lærer i skolen. Denne bog udforsker hans virke og teologiske ståsted i lyset af både Luther og Zwingli.

En dybdegående undersøgelse af Hans Tausens teologi og hans plads mellem to store reformatorer.

I folkeskolen præsenteres Hans Tausen som den danske Luther, en lysfuret bondeknøs fra Fyn, der førte reformationen til sejr i Danmark. Men dette billede fanger ikke hele sandheden om, hvem Tausen egentlig var, eller hvad han teologisk stod for. Det var især i 1800-tallet, at Hans Tausen blev en central figur i dansk selvforståelse som lutheraner, men ofte uden at inddrage de mere subtile teologiske nuancer, der kendetegnede hans virke.

Rasmus H.C. Dreyer går i denne bog tæt på, hvordan Hans Tausen blev opfattet som den danske Luther, og stiller samtidig spørgsmål ved, om han overhovedet kan kaldes lutheraner. Bogen undersøger hans teologiske synspunkter på nøgleområder som Bibelens autoritet, troen på Gud, forholdet til den verdslige magt og den teologiske betydning af nadveren.

Det bliver tydeligt, at Tausens teologi befinder sig i spændingsfeltet mellem Martin Luther i Wittenberg og Ulrich Zwingli i Zürich. Som et nyt perspektiv i forskningen placerer forfatteren Tausen i konteksten af byreformationen og sammenligner udviklingen i danske byer som Viborg og København med den tyske byreformation.

Dette værk er den første moderne videnskabelige analyse af Hans Tausens teologi og hans rolle som reformator i den tidlige danske reformation i 1520’erne og 1530’erne.