Beskrivelse
Linda Nochlins essay undersøger, hvorfor historien ikke har fremhævet store kvindelige kunstnere, og udfordrer den traditionelle opfattelse af, hvad det vil sige at være en "stor kunstner".
En skarp analyse af de sociale og institutionelle barrierer, der har formet kunsthistorien og marginaliseret kvindelige kunstnere.
I dette berømte essay følger Linda Nochlin den tankestrøm, som udspringer af hendes provokerende spørgsmål. Hun analyserer de vilkår, som kvindelige kunstnere gennem historien har måttet arbejde under, og nedbryder myten om Den Store Kunstner, en figur, der traditionelt forbindes med mandlige kunstnere, som tilskrives næsten overmenneskelige evner til at skabe stor kunst.
Essayet er blevet en klassiker inden for feministisk kunstkritik og har haft en vedvarende betydning for både kunsthistorie og kønsstudier. Det er først, når man begynder at reflektere over spørgsmålet: “Hvorfor har der ikke været nogen store kvindelige kunstnere?”, at man forstår, hvor meget vores verdenssyn er formet og ofte forvrænget af, hvordan de væsentligste spørgsmål bliver stillet.
Linda Nochlin (1931-2017) var en amerikansk kunsthistoriker og feminist, kendt for blandt andet Realism, The Politics of Vision og The Body in Pieces, men især for dette essay, som markerede et vendepunkt for både kunsthistorisk forskning og den moderne kunstscene. Hendes kritik af de institutionelle strukturer, der har normaliseret diskrimination, har banet vejen for en bølge af feministisk kunst, som i dag fylder mere på de etablerede museer.
Under sin tid på Vassar College i New York i 1969 oprettede og underviste hun i universitetets første kursus om kvinder i kunsten, hvilket skabte opmærksomhed omkring de oversete og glemte kvindelige kunstnere. Hun var også med til at kuratere udstillinger som Global Feminisms på Brooklyn Museum og Women Artists: 1550-1950 på Los Angeles County Museum of Art, som afspejler hendes globale interesse for kvindelige kunstnere.
Bogen er rigt illustreret og indeholder et forord af den danske kunstner Anna Stahn.
Yderligere information
| Serie | Feminisme |
|---|---|
| Forfatter(e) | Linda Nochlin |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Kunst Og Kultur |
| Forlag | A Mock Book |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788785266170 |
| ISBN-10 | 8785266175 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 78 |
| Dimensioner | Bredde: 13.3Cm - Højde: 19Cm |
| Genveje | Feminisme - Bøger |
| Tags | Feminisme, Kunstkritik, Linda Nochlin, Hvorfor Har Der Ikke Været Nogen Store Kvindelige Kunstnere?, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |