Kampen Om En Krone

349,95 kr
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 3-15 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 74.429 anmeldelser

Beskrivelse

Kampen om en Krone fortæller historien om en blodig magtkamp i Danmark, der begyndte med mordet på Knud Lavard og udviklede sig til en langvarig borgerkrig. Bogen følger begivenhederne frem til slaget ved Fodevig og kongens død i 1134.

En dramatisk fortælling om magtkampen og blodige intriger i Danmarks middelalder.

Den 7. januar 1131 blev Knud Lavard, søn af Erik Ejegod, brutalt myrdet af sin fætter Magnus, som var søn af Kong Niels. Magnus troede, at han med mordet havde sikret sig tronen, men i stedet blev det begyndelsen på en borgerkrig, der skulle splitte Danmark i 27 år.

I denne blodige periode mistede fire danske konger, tre medkonger og 13 prinser livet i kampen om magten. Efter det blodige opgør i Roskilde og slaget på Grathe Hede stod kun én prins tilbage i regeringsdygtig alder: Valdemar, søn af Knud Lavard, som blev født blot en uge efter mordet på sin far.

Trilogien Ejegods Forbandelse skildrer netop denne turbulente tid. Første bind, Kampen om en Krone, begynder med mordet på Knud Lavard og følger begivenhederne frem til slaget ved Fodevig og kongens død i Slesvig i sommeren 1134.

Fortællingen åbner med en intens scene, hvor Kong Niels ser ud over et blodrødt hav og lig, der stadig fylder vigen. Mens hænder, afhuggede i kamp, hænger fast i rælingen, beordrer Niels sine mænd til at fjerne dem, mens han med rædsel betragter, hvordan de ser ud til at kravle hen imod ham som levende krabber.

Yderligere information

Forfatter(e)Per Rolighed Hansen
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagBooks On Demand
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788743070429
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Kampen Om En Krone Bog til 3 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
Line
Det er en ordentlig moppedreng af en bog – og kun første bind i en trilogi med Danmarkshistorien som omdrejningspunkt. Det er sikkert nok til, at nogen allerede vil gå langt uden om den. Men så snyder de sig selv for en god læseoplevelse.

Det her er en gribende, karakterdrevet fortælling. Her er mord, krig, forræderi og masser af drama.

Bogen er meget velskrevet og en stærk debut. Den virker utroligt gennemarbejdet.

Er man interesseret i Danmarks historie, er den klart et must read.

Jeg var mest fanget i den første tredjedel af bogen, hvor alt er nyt. Men efterhånden som jeg kom over midten, begyndte den at føles lidt langtrukken. Der sker meget af det samme med breve, planlægning og forberedelser til kamp.

Jeg startede med at tænke, at det her var en solid 4-stjernet bog, men vi ender på 3,5 ⭐⭐⭐💫, fordi den desværre blev lidt for lang og detaljeret til min smag.