Karen Jeppe - At Tænde Lys I Mørket

Karen Jeppe er kendt verden over for sin utrættelige indsats for at redde armenierne under det tyrkiske folkedrab. Hun rejste som ung lærer til det osmanniske rige for at hjælpe forældreløse børn og enker og kæmpede videre, selv da håbet syntes svagt.

En stærk fortælling om Karen Jeppes liv og hendes kamp for armenierne i en mørk tid.

I 1902 drog Karen Jeppe, en lærerdatter fra Gylling, selv uddannet lærer, til Ufa, en vigtig armenisk by i det osmanniske rige. Her engagerede hun sig i arbejdet med forældreløse børn og enker. Da sultanen blev styrtet i 1908, og ungtyrkerne kom til magten, håbede armenierne på en ende på undertrykkelsen under det nye sekulære regime. Men virkeligheden blev en anden, og katastrofen ramte hårdt.

Efter tragedierne søgte Karen Jeppe støtte hos Folkeforbundet, som dog ikke ville hjælpe armenierne yderligere. Hun holdt her den korteste tale i organisationens historie med ordene: ”Ja, der er kun et lille lys, men natten er så mørk.” Trods dette valgte Folkeforbundet at fortsætte støtten til hendes arbejde, som nu foregik i Aleppo, hvor Karen Jeppe College netop er ved at blive genåbnet.

Elisabeth Lyneborg har skrevet en dokumentarisk roman, der samtidig benytter sig af digterisk frihed. Blandt andet skildres Karen Jeppes kærlighedsforhold til en armenisk mand, hvilket dog ikke kan bekræftes historisk. Nogle af bogens dele blev tidligere offentliggjort i romanen Krigsdøtre fra 2005.

Forordet er skrevet af Mogens Højmark, leder af Gylling lokalhistoriske arkiv og Karen Jeppe-samlingen.