Kirkehistorie - Folkesag Og Skolesag

Kirkehistorie fortæller om kirkens udvikling fra dens begyndelse i Det Nye Testamente og frem til i dag. Bogen udforsker, hvordan faget kirkehistorie har udviklet sig og spillet en rolle i både skole og samfund, samt hvordan det har været brugt til at forme fælles identiteter.

En rejse gennem kirkens historie og dens betydning i både skole og offentlighed.

Kirkehistorie som fag har sin helt egen baggrundshistorie. Gennem tiden har lærde teologer og historikere beskæftiget sig med kirkens historie, som strækker sig fra dens nytestamentlige rødder til nutiden. Efter reformationerne i 1500-tallet opstod flere kirker med hver deres unikke fortællinger, og kirkehistorien blev ofte brugt i interne kampe mellem kirkens forskellige retninger.

Faget har haft mange ansigter: det kunne være ideologisk, skabe fællesskab og fungere som en måde at udtrykke fælles mål og resultater på. Men først i begyndelsen af 1800-tallet fandt kirkehistorien vej ind i skolernes pensum, hvor den var en del af undervisningen i omkring hundrede år. Grundtvigs betydning var stor, især fordi han formåede at gøre kirkens historie levende og engagerende, blandt andet gennem fællessang.

Kirkens historie er samtidig menighedens historie, og gennem både overdrivelser og udeladelser blev der skabt en bredt accepteret erindring om kirkens fortid. I det offentlige rum træder kirkens store internationale skikkelser også frem, og et af de mest markante kirkehistoriske udsmykningsprojekter findes ved Marmorkirken i København, der blev indviet i 1894. Kirkehistorien blev således en del af den moderne by og knyttede sig til både historiebevidsthed og nationalfølelse.

De kirkehistoriske fremstillinger, som elever læste i skolen, var ofte farvede af den danske, evangelisk-lutherske kirkes synspunkt og derfor ikke neutrale. Det blev tydeligt for skolebogskommissionen, der i 1930 blev nedsat for at skabe mere fred og åbenhed i undervisningen. Kommissionens arbejde med at bringe skolebøgerne tættere på historisk sandhed betød dog samtidig enden på kirkehistorie som skolefag. Måske var kirkehistorie nemlig ikke historie i traditionel forstand, men snarere en fortælling skabt som erindring om en sammenhængende fortid.

Bogen udfolder historien om denne glemte kirkehistorie i ti kapitler, skrevet af en erfaren fagperson, der giver et indblik i fagets udvikling og betydning.