Kristendommen Og Platon. 3. Del: Den Danske Guldalder

Kristendommens forståelse i Danmark er dybt præget af Grundtvig og Kierkegaard, som begge så troen som vejen til evig frelse. Men der findes også en anden tilgang til kristendommen, hvor fornuften spiller en central rolle i at forme både mennesker og samfund.

Kristendom som fornuftstro og dens betydning for den danske guldalder.

Den danske opfattelse af kristendom er især formet af Grundtvig og Kierkegaard, der begge lagde vægt på troen som vejen til evig salighed. Mindre kendt er dog den variant af kristendommen, der bygger på en tro på fornuften som et middel til at skabe bedre mennesker og et bedre liv her på jorden. Denne tilgang var fundamentet for „den danske guldalder“, hvor især J. P. Mynster og H. C. Ørsted stod som centrale skikkelser.

Efterfølgende fulgte Poul Møller, som beskrev en tid, hvor en overdreven længsel efter et hinsidigt liv blev betragtet som menneskets højeste mål. Han skrev:

• „Vi har oplevet en tid, da en sygelig længsel efter et bedre liv, der betragtedes blot som hinsidigt, gav sig selv æren for at være menneskets højeste fuldkommenhed."
• „Man antog, at den, der hengav sig til en sådan ørkesløs higen efter en tilkommende tilstand, alene derved opfyldte sin bestemmelse, og gjorde vel i at foragte det jordiske liv ...“
• „Reaktionen førte med rette til at erkende, at det nærværende moment har sin højere fylde, og at den, der fører en sund og dygtig tilværelse, ser ideen alt i dette liv og betragter sig selv som et af midlerne til dens virkeliggørelse.“

Dette værk er den tredje del i en serie, der undersøger Platons indflydelse på kristendommen. Første del, „Fra Platon til Augustin“, tog fat på tænkere som Platon, Filon, Paulus og Origenes i kontrast til Augustin. Anden del, „Fra Dante til Goethe“, dækkede blandt andre Dante, Cusanus, Erasmus, Kepler, Leibniz og Goethe. Denne tredje del fokuserer på J. P. Mynster, H. C. Ørsted og Poul Møller, og sætter dem i relation til Grundtvig og Kierkegaard.