En samling af korte, tankevækkende sætninger, der udforsker store idéer om livet, sandheden og skønheden. Bogen samler visdom fra antikkens filosofi i kompakte aforismer, der inspirerer til et etisk og meningsfuldt liv.
En aforismesamling, der udfolder det gode, det sande og det skønne som livets centrale værdier.
En aforisme er en kort, skarp sætning, der rummer dyb indsigt og livsvisdom. Denne genre stammer helt tilbage fra antikken og formidler store tanker, eksistentielle paradokser og gode intentioner i et koncentreret format. Det er som at få et glimt af livet, lærdommen og litteraturen samlet i få ord.
Platon var den, der formulerede idélæren, som kan sammenfattes i begreberne det gode, det sande og det skønne. Derfor bærer denne samling netop den titel. Filosofien har altid haft evnen til at lede os mod en dybere forståelse af virkeligheden, og gennem aforismerne får vi en indføring i, hvordan disse tre begreber udgør meningen og målet med menneskelivet, nemlig at leve et liv præget af ordentlighed og etik.
Uddrag fra bogen: Tanker kan både vække opsigt og give indsigt, samtidig med at de åbner for nye perspektiver. Den gyldne middelvej er ikke bare et kompromis mellem for lidt og for meget, men den bedste løsning i den givne situation. Det er vigtigt at bruge sine medfødte talenter og ikke lade sig opsluge af øjeblikkets flygtighed, for så går man glip af det sande øjeblik. En utopisk verden er paradoksalt nok en verden uden utopier. For at kunne styre et rige, må man først kunne styre sig selv. At finde sig selv kræver, at man glemmer sig selv, det sker ikke af sig selv og er ingen selvfølge. Originalitet er ofte et tegn på genialitet, og sandheden er kun sand, når den opleves som sand for én selv.
Om forfatteren: Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et stort forfatterskab med særlig fokus på Søren Kierkegaard. Hun har udgivet guider, der både giver et overblik og et dybtgående perspektiv på Kierkegaards tænkning. Hendes mål er altid at vække læsernes nysgerrighed og interesse, så de får lyst til at dykke endnu dybere ned i hans filosofi.
Yderligere information
| Serie | Platon |
|---|---|
| Forfatter(e) | Lise Søelund |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Religion Og Filosofi |
| Forlag | Mellemgaard |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788776300975 |
| ISBN-10 | 8776300978 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 38 |
| Dimensioner | Bredde: 14.5Cm - Højde: 21Cm |
| Genveje | Platon - Bøger |
| Tags | Sentens, Bonmot, Aforisme, Antikken, Paradoks, Visdom, Liv, Lærdom, Litteratur, Platon, Filosofi, Filosof, Virkelighed, Etik, Det Gode, Det Sande Og Det Skønne, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |