Løgstrup, Heidegger Og Nazismen

Bogen undersøger det komplekse forhold mellem filosoffen Martin Heidegger og nazismen, samt hvordan dette påvirker fortolkningen af hans elev, den danske filosof K. E. Løgstrup.

En dybdegående analyse af Heideggers nazistiske tilknytning og dens betydning for Løgstrups filosofi.

I de senere år har debatten om Martin Heideggers forbindelse til nazismen og antisemitisme været intensiveret. Især efter offentliggørelsen af hans private notesbøger, kendt som Schwarze Hefte, er han blevet anklaget for at være nazist, antisemit og racist. Det har ført til en opfattelse af, at hele hans filosofiske værk skulle være præget af nazistiske idéer. Hvis det er tilfældet, rammer kritikken også mange af de tænkere, der har ladet sig inspirere af Heidegger.

En af disse tænkere er den danske teolog og filosof K. E. Løgstrup, som i perioden 1930-35 studerede filosofi i Tyskland og blandt andet var elev hos Heidegger. Interessant nok skrev Løgstrup næsten intet om denne periode eller om Heideggers forhold til nazismen. Hvorfor? Det skyldes tilsyneladende, at han, ligesom mange andre af Heideggers elever, anså nazismen som irrelevant for vurderingen af Heideggers filosofi. De mente, at det var muligt at være en af vor tids mest betydningsfulde filosoffer og samtidig have nazistiske sympatier.

I denne bog fortæller Hans Hauge historien om samspillet mellem Løgstrup, Heidegger og nazismen. Han fremlægger et argument for, at Heidegger næppe var en egentlig nazist, og at anklagerne mod ham snarere handler om noget andet end ren nazistisk ideologi.