Menneskeret

Menneskerettighederne har udviklet sig fra at være et internationalt anliggende til at få stor betydning også i dansk indenrigspolitik. Bogen undersøger, hvordan disse rettigheder påvirker både Danmark og resten af verden i dag.

En kritisk gennemgang af menneskerettighedernes rolle i moderne demokrati og politik.

Efter Anden Verdenskrig tilsluttede Danmark og flere andre lande sig Menneskerettighedskonventionen. Dengang troede mange, at menneskerettigheder primært var relevante i forhold til udenrigspolitik og situationer i fjerne lande. Men i dag spiller menneskerettighederne en væsentlig rolle indenrigspolitisk.

Det er blevet almindeligt at gribe ind i andre landes indre anliggender med henvisning til menneskerettigheder, og for borgerne er det en naturlig mulighed at klage til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvis de oplever krænkelse af deres grundlæggende rettigheder.

I Danmark tog denne udvikling fart i slutningen af 1980'erne, hvor banebrydende sager satte menneskerettigheder på den politiske dagsorden. Siden da er betydningen af menneskerettigheder vokset markant, og der er i dag en tydelig potentiel spænding mellem det danske demokrati og Strasbourg-domstolen.

I Menneskeret: en demokratisk udfordring giver dr. jur. og direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, en skarp analyse af, hvilken rolle menneskerettighederne spiller i både Danmark og det internationale samfund. Han undersøger, hvordan menneskerettighederne har formet udviklingen gennem de sidste fem årtier, hvilken indflydelse de har på nationale forhold, og hvordan danske politikere kan navigere i denne komplekse virkelighed.