Mordet på Marie Lock Hansen i 1967 er stadig et uløst mysterium. Bogen fortæller historien om det gådefulde Højbjergmord og afdækker baggrunden for den tragiske hændelse.
En dokumentarisk roman, der graver i et uopklaret mord og de skjulte lag i 1960’ernes Danmark.
Mysteriet om Marie dykker ned i mordet på Marie Lock Hansen, som skete den 10. november 1967 kl. 10.45 og aldrig er blevet opklaret. Handlingen udspiller sig i 1960’ernes Danmark, hvor landet langsomt har rejst sig efter svære tider, og fremtiden tegner sig lys.
Marie kommer fra beskedne kår og har efter en skilsmisse giftet sig med Oscar Lock Hansen, en ældre og velhavende ingeniør. Sammen lever de tilsyneladende et roligt og velordnet liv i deres villa på Hestehavevej i Højbjerg. Livet smiler til dem, og Marie driver sin egen lille virksomhed i husets kælder.
Det er også her, i fru Hansens kælder, at der bliver trykt små pjecer med koldkrigspropaganda, finansieret af grupper med forbindelser til ”firmaet”, hvor både Kjeld Olesen og Jens Otto Krag har en diskret rolle.
Bag den rolige facade i Højbjerg lurer utrygheden, og den 10. november 1967 træder en bevæbnet mand ind i villaen og skyder Marie. Hvem var denne mand? På hvis vegne handlede han, og hvad drev ham til at begå mordet?
I et tæt samarbejde med juristen Jens Erik Mehlsen har Knud Simonsen gennemgået sagens dokumenter og fundet frem til motivet, og ikke mindst sat navn på morderen.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Knud Simonsen |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Hovedland |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788770705882 |
| ISBN-10 | 8770705887 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Dimensioner | Bredde: 16Cm - Højde: 22.5Cm |
| Tags | Mysteriet Om Marie, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |