Myter

Johannes V. Jensens "Myter" bringer læseren tæt på den danske naturs magiske væsen, set gennem poetiske fortællinger om dyr og landskaber fra både by og land. Bogen vækker liv i naturens mystik, som den tog sig ud i begyndelsen af 1900-tallet, og som stadig kan opleves i dag.

En samling mytiske fortællinger om dyrelivet i den danske natur, malet med Johannes V. Jensens karakteristiske litterære pensel.

På Frederiksberg Kirkegård mærkes forårets komme på en helt særlig måde. Jorden er stadig kold, og stilheden i dette sted for de døde forstyrres ikke af myg eller andre sommerdyr, her hviler alt i ro. Træerne fremstår underligt fyldige med deres runde bark, svulmende af liv, men uden blade. De beskårne grædepile ligner forvoksede knogler fra uddøde, mystiske væsener, mens de mørke nåletræer drømmer om sydens varme på en håbløs måde.

I "Myter" fortæller Johannes V. Jensen om dyrenes magiske liv i den danske natur, i kirkegårde, parker og bymiljøer. Her møder vi blandt andet solsorten, der overvintre på Frederiksberg Kirkegård og dukker frem ved forårets tø, og myreløven, som holder til i Tisvilde Hegn i Nordsjælland. Disse fortællinger er malet med den store digters poetiske og levende sprog, der giver liv til naturens storhed.

Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en anerkendt dansk forfatter og digter, som i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede i 1896 med romanen ”Danskerne” og skabte siden en lang række værker, herunder romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter. Udover sit forfatterskab var han også billedhugger og skrev flere portrætter af den berømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen.

Jensen modtog mange hædersbevisninger for sit arbejde, blandt andet var han æresdoktor ved Lunds Universitet og modtog statens livsvarige kunstnerydelse samt det anckerske legat. Han er især kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, som er optaget i Kulturkanonen.