"Og Døden Indtraf 16.08."

En ung kvinde kæmper med dyb fortvivlelse og en overvældende lyst til at give op på livet. Hun har besluttet sig for, at hendes sidste dag er sat, men hendes historie handler også om kampen for at finde tilbage til livet.

En rå og ærlig fortælling om den svære vej gennem mørket mod håbet.

Hun bevæger sig ud ad døren, rundt om hjørnet og ned ad trapperne. Først 2. sal, så 1. sal, og endelig stuen. Uden et ord til personalet går hun ud, uden at lægge mærke til dem. Hendes tanker er fuldstændigt opslugt af én gentagende tanke: jeg vil dø, jeg vil dø, jeg vil dø. Hun føler, at ingen kan hjælpe hende. Tårerne strømmer ned ad hendes kinder. Udenfor skinner solen på en varm junidag, men for hende kunne det lige så godt være tordenvejr med lyn, for det ville matche det kaos, hun bærer indeni.

Hun kan ikke forstå, hvordan vejret kan være så godt, når verden føles så meningsløs. Hvorfor skal solen skinne, når alt er så forfærdeligt? En svag stemme trækker hende et øjeblik tilbage til virkeligheden, det er lyden af hastige skridt og hendes mor, der spørger, hvad der sker. De har lige haft deres første samtale i psykiatrien, men skal vente yderligere tre uger på hjælp, efter allerede at have ventet en måned. Hun øger tempoet og ønsker kun at komme væk. Senere lykkes det hende at flygte.

Det er det, der holder hende oprejst, tanken om, at hun skal dø i aften. Hun har planlagt det hele og føler sig klar. Eller rettere, hun har accepteret, at verden ville være bedre uden hende. Hun tror ikke, at nogen kan fjerne den smerte, hun bærer på, og hun giver op. Datoen er 12. juni 2017, og det skulle være hendes sidste dag. Men hun tog fejl.

- Hende - det er mig, og dette er min fortælling om, hvordan jeg fandt vejen tilbage til livet.