Paradiset Lugter

Beskrivelse

En jødisk synagoge i Duhok, Mesopotamien, år 1990, åbner døren til en verden fri for ondskab og fyldt med ægte følelser og historie.

Et sted hvor fortidens sår og kærlighedens minder lever videre i stilhed og lys.

Synagogen i Duhok er et rum præget af ægte historie og rene følelser, fri for menneskets ondskab. Her finder sjælen ro og fred, et sted uden tvang, hvor både smertefulde sår og glade kærlighedsminder har sat deres præg gennem årtusinder. Luften bærer landets skjulte fortællinger, og selvom stenene er tavse, gemmer de på sandheder, som ingen kan overvinde.

Guderne har gjort kærlighedens ånd tavs, og synagogen står som et sjælemuseum for Mellemøsten. Her mødes håbets råb, sorgens ensomhed og kærlighedens kys som Guds stærke hænder. Lyset strømmer ned gennem loftets vindue og kaster skygger over de sorte sten, der bærer mørke og uretfærdige historier fra jorden.

Indenfor i lyset træder tusindvis af farver frem sammen med solens varme livskraft, planetens energi til alle levende væsener. Gud betragter ligesom os livets flygtige billeder fra himlen, og sommetider er han jaloux, fordi jeg danser uden at spørge om lov. Han forstår ikke, hvordan jeg bevæger mig så blidt, at ingen forstyrres. Jeg kysser universets yderste kant med Sharis strålende sjæl, og min dans lander let på hendes magiske hår, over skønhedens guddommelige sjæl.

Jeg er en sjæl uden sprog.

Yderligere information