Peder Gregers Hansen - 1900-1977

"Peder Gregers Hansen (1900-1977)" er en erindringsbog, hvor Poul Erik Lindelof samler sin fars fortællinger om livet fra barndommen på Lolland til hans karriere og udfordringer i Danmark. Bogen maler et levende billede af både personlige oplevelser og samfundets udvikling gennem hans levetid.

En personlig rejse fra landboens rødder til en betydningsfuld indsats i dansk landbrug.

I denne erindringsbog har sønnen Poul Erik Lindelof samlet de sidste optegnelser, hans far skrev mellem 1975 og 1977. Fortællingerne dækker barndommen og ungdommen på fødegården Postgaarden i Nørre Frejlev på Østlolland, og beskriver hans brud med faderen for at følge sin egen vej med uddannelse på Landbohøjskolen i København. Bogen skildrer også de svære år med krise og arbejdsløshed i Danmark.

Peder Gregers Hansens livsværk i Hedeselskabet er dokumenteret i hans artikel "Afvanding", som findes i det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs bogværk fra 1968 om landbrugets plantedyrkning.

De første 100 sider af bogen handler om hans barndom på Postgaarden, og han skriver selv, at formålet især var at give sine børnebørn, som voksede op i byen, et indblik i livet på en bondegård før Første Verdenskrig. Erindringerne tegner et tidsbillede, der både viser de barske og idylliske sider af livet for de mange, som dengang arbejdede inden for landbruget, over tre fjerdedele af Danmarks befolkning.

Et eksempel på den detaljerede og levende stil i bogen kan ses i afsnittet om høsten:

• Selvom der blev brugt mejemaskine, bevarede man en gammel skik fra tiden med høstle. Når mændene var færdige med at høste med leen, gik de hjem til køkkendøren og "strøg for kålen".
• Skikken gik ud på, at mændene truede med at gå ud i køkkenhaven og hugge kålen om, medmindre madmoderen kom ud med øl og snaps.
• Det antyder, at kålsuppe ikke var særlig populært. I barndommen blev der ladet en lille bid stå i den sidste kornmark, som blev høstet med leen, hvorefter mændene stillede sig op og strøg leen ved køkkendøren.
• Farmor kom så ud med øl og snaps, hvilket fik dem til at lade kålen stå i fred.