Beskrivelse
Penge fortæller historien om Selma, der som 16-årig gifter sig med en meget ældre godsejer og opdager, at ægteskabet handler mere om penge end kærlighed. Romanen udforsker hendes kamp for frihed og selvbestemmelse.
En skarp kritik af kønsroller, penge og magt i det 19. århundrede.
Victoria Benedictssons roman Penge fra 1885 er en dybtgående og kritisk skildring af en ung kvindes liv i et samfund præget af strenge kønsnormer og undertrykkelse. Selma gifter sig som 16-årig med en mand, der er 30 år ældre, og snart bliver det klart, at det ikke er kærlighed, men økonomisk tryghed, der driver ægteskabet. Hendes liv bliver et forsøg på at bryde fri, ikke kun fra sin mand, men også fra de penge og det opdrag, der holder hende fanget. Først da hun indser sin kærlighed til en ungdomsven, er det for sent, da han allerede er gift, og hun sidder fast i den afhængighed, som ægteskabet har skabt.
Romanen afslører med brutal ærlighed det forældede og undertrykkende opdragelsessystem, der forvandler unge piger til lydige og behagesyge pyntedukker, mens ægteskabet fremstår som en ødelæggelse af kvindens identitet. Penge er et passioneret forsvar for retten til selvbestemmelse og fysisk suverænitet, hvor Selma gør oprør mod sin mands kontrol: ”Det er min natur, som gør oprør, det, at jeg ikke kan holde ud, at dine hænder rører ved min krop”.
Med sin radikale og tidløse kritik af samfundets normer er Penge en roman, der stadig inspirerer og rummer et stærkt frigørende budskab. Denne udgave er nyoversat af Louise Ardenfeldt Ravnild og indeholder et nyt forord af Emma Holten.
Yderligere information
| Oprindelig titel | Pengar |
|---|---|
| Serie | Gyldendal Nordisk |
| Forfatter(e) | Victoria Benedictsson |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Gyldendal |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788702399455 |
| ISBN-10 | 8702399455 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 240 |
| Dimensioner | Bredde: 14.2Cm - Højde: 22.2Cm |
| Genveje | Gyldendal Nordisk - Bøger |
| Tags | Penge, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |