Pigen Med Fingerbøllet

En lille pige dukker op alene på et torv i en stor vesteuropæisk by uden at kende sit navn eller sit ophav. Hun møder andre børn i samme situation og prøver at finde sin plads i en verden, der ikke rummer dem.

En rørende fortælling om fremmedgørelse og uskyld i en barsk samtid.

Midt i en storby i Vesteuropa står et lille barn pludselig alene på et torv. Hun får noget at spise og drikke, men sproget omkring hende er fremmed, og ordet ”politi” får hende til at skrige. Hun ved ikke, hvor hun kommer fra, hvorfor hun er der, eller hvad hun hedder. Derfor kalder hun sig Yiza.

Da Yiza støder på to drenge, som også er alene, slutter hun sig til dem. Michael Köhlmeier skildrer i et enkelt og uskyldigt sprog historien om mennesker uden rødder i en verden, der helst vil glemme dem.

Pigen med fingerbøllet er en tidløs og stærk fortælling om fremmedhed og lidelse, der spejler vores aktuelle samfundsudfordringer.

Som det står skrevet: ”Hun ventede, som han havde givet hende besked på. Hun puttede hænderne i vanterne, trak huen ned over ørerne og lagde armene over kors. Hun sænkede hovedet, fordi der var noget bar hals der stak ud over kraven. Hun stillede sig med ryggen til vinden. Der gik mennesker forbi hende, men ingen sagde noget. Hun så ikke ud, som om hun var blevet væk. Hun så ud, som om hun ventede.”

Wolfgang Schneider fra Frankfurter Allgemeine Zeitung kalder det en enkel, men tankevækkende historie, der leger med de ambivalenser, vi alle kæmper med i en tid med flygtninge.