Charles Bukowskis roman Med det hele … tegner et råt og ærligt billede af livet i 1930’ernes Los Angeles under den økonomiske depression. Historien følger Henry Chinaski, der vokser op i et barskt miljø med en voldelig far og en passiv mor.
En intens fortælling om barndommens hårdhed og søgen efter et fristed i en uretfærdig verden.
Charles Bukowski (1920-1994) regnes som en kultforfatter og var en markant stemme i efterkrigstidens amerikanske litteratur. Han skrev både lyrik og prosa og fokuserede især på den hvide underklasse. Hans skrivestil kombinerer rå realisme, poetiske elementer og en befriende sort humor.
Han er særligt kendt for sine fem semibiografiske romaner om Henry Chinaski, hvor Med det hele … fra 1982 er en af de centrale værker. Romanen skildrer det fattige miljø i Los Angeles under 1930’ernes økonomiske krise, hvor den unge Henry kæmper med en voldelig far, en passiv mor og en hård skolegang præget af mobning og slagsmål.
Henry finder dog et tilflugtssted i alkoholen og ikke mindst i litteraturen, som giver ham håb og en vej ud af den absurde og uretfærdige verden. Fortællingen følger hans liv fra de tidligste barndomserindringer til USA træder ind i 2. Verdenskrig.
Romanen er oversat af Klaus Lynggaard, og fotograf Mark Hanauer står bag bogens billeder.
Yderligere information
| Oprindelig titel | Ham On Rye |
|---|---|
| Forfatter(e) | Charles Bukowski |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Bechs Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788771832303 |
| ISBN-10 | 8771832300 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 286 |
| Dimensioner | Bredde: 14.2Cm - Højde: 22.1Cm |
| Tags | Bukowski, Usa, L.A., Los Angeles, Med Det Hele, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |