Rane er en ung og energisk mand fra Birka, som drages ud på et eventyrligt søfarerliv. Hans rejse fører ham til et skelsættende angreb, der markerer begyndelsen på Vikingetiden.
En fængslende fortælling om Ranes rejse fra ung skibsbygger til leder af det legendariske angreb på Lindisfarne.
Rane er født i Birka, i det område vi i dag kender som Sverige. Hans forældre stammer fra Aros, og hans far arbejder som skibsbygger, men kæmper med en svaghed for alkohol. For at hjælpe sin far med at betale en gæld, sendes Rane ud på havet for at sejle. Det bliver starten på et liv fyldt med spænding og udfordringer til søs.
Rane klarer sig fremragende, og gennem en række tilfældigheder ender han med at stå i spidsen for angrebet på klosteret i Lindisfarne, en begivenhed, der markerer begyndelsen på det, vi i dag kalder Vikingetiden.
Bogen er en fiktiv fortælling baseret på en virkelig historisk begivenhed. Den er perfekt for dig, der elsker historier om modige kampe, stolte vikinger og smukke kvinder, krydret med en god portion humor og ærlig, direkte tale.
Uddrag fra bogen: Den morgen var der rugpandekager stegt i hestefedt til morgenmad. Jeg skulle lige til at tage en bid, da alting blev stille omkring mig. Et sværds spids dukkede op lige foran mine øjne.
”Den pandekage er min,” lød en hæs stemme.
Jeg sad stille og svarede: ”Du får den kun, hvis du kan tage den fra mine kolde fingre, Gunner!”
”Hvordan vidste du, det var mig, Rane?”
”Vinden var læns!”
”Det var som en i Hel!”
”Ja, det troede jeg også først, men så havde lugten nok ikke været så slem!”
Der lød et højt latterbrøl, Havmågen var i havn.
Om forfatteren
Klaus Nørgaard Jørgensen bor i Blegind, en landsby der ofte danner rammen om hans historier. Med sine serier som Viking og Flintesmedens søn kombinerer han historiske miljøer med spændende og humoristiske fortællinger.
Yderligere information
| Serie | Rane Den Første VikingVikinger |
|---|---|
| Forfatter(e) | Klaus Nørgaard Jørgensen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Mellemgaard |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788775754243 |
| ISBN-10 | 877575424X |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 248 |
| Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 21.2Cm |
| Genveje | Rane Den Første Viking - BøgerVikinger - Bøger |
| Tags | Birka, Sverige, Aros, Skibsbygger, Gæld, Kloster, Lindisfarne, Vikingetiden, Mø, Viking, Heltegerninger, Kamp, Rane, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |