Beskrivelse
Professor, dr. jur. Erik Werlauffs SELSKABSSKATTERET, nu 21. udgave, er et klassisk værk, som giver et samlet billede af selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningen.
Werlauff inddrager både danske og internationale aspekter og kæder skatteretten sammen med civilretten, således at de skattemæssige konsekvenser af de forskellige selskabs- og aftaleretlige dispositioner belyses. Bogen indeholder talrige praktiske eksempler, der giver læseren et operativt indblik i selskabsskatterettens mange muligheder – og faldgruber.
Nyt i 21. udgave er blandt meget andet:
- udbredelse af omgåelsesklausulerne i ligningslovens § 3 til ikke blot at omfatte EU- og DBO-relaterede forhold, men alle skatteforhold,
- seneste praksis om tilbagekaldelse af tilladelse til skattefrie transaktioner,
- den allerede omfattende praksis efter omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3,
- beskatning af kapitalejerlån, også når disse selskabsretligt er fuldt ud lovlige,
- den konkrete rentesats (ikke diskontoen + 4 pct.) ved lån fra ejer til selskab,udviklingen i praksis om fortsat brugbare A/B-modeller til generationsskifte gennem opdeling i aktie- eller anpartsklasser,
- udviklingen i praksis om, hvornår mellemholdingselskaber kan anses for reelle og derfor kan modtage skattefrit udbytte,
- prisdannelsen mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber og kravene til koncernens egen TP-dokumentation,
- manglende hjemmel til tripelbeskatning af den fysiske eneejer af danske selskaber og udenlandske (lavskatte)selskaber, der udsættes for TP-korrektion,
- indgangsværdier ved kommuners indskud af vandforsynings- og spildevandsaktiviteter i nystiftede selskaber,
- praksis om den skattemæssige behandling af OPP-kontrakter mellem en privat part og en offentlig myndighed,
- praksis efter tonnagebeskatningsloven,
- udviklingen i kampen mod multinationale koncerners skatteunddragelse, jf. BEPS-initiativet,
- praksis om skattesalg i form af salg og (hurtigt) tilbagekøb, og
- praksis om (manglende) anerkendelse af fond med hjemsted i udlandet, selvom fondens uafhængighed ikke er sikret på samme måde som for en
