Skygger Paa Jorden

Skygger paa Jorden er en digtsamling fra 1943 af Tove Meyer, opdelt i to dele, der skildrer både det indre liv og den ydre verden. Digtene reflekterer over menneskets eksistens under Anden Verdenskrig og de indre og ydre skygger, der følger med.

En poetisk udforskning af skygger, både i sjælen og i verden omkring os.

Tove Meyers Skygger paa Jorden består af to sektioner med titlerne Riget indeni og Skygger paa Jorden, som symboliserer henholdsvis det indre følelsesliv og den ydre virkelighed. Digtsamlingen blev udgivet midt under Anden Verdenskrig, og som Asger Schnack påpeger i sit efterskrift, kan skyggerne læses som krigens truende mørke. Samtidig handler digtene også om indre sjælelige tilstande, hvor grænsen mellem ydre begivenheder og indre oplevelser flyder sammen. Sansninger og erfaringer er tæt forbundet med smerte, ekstase og drømme, der spejler hinanden.

Skyggerne i samlingen repræsenterer ikke kun krigens mørke, men også en platonisk idé om en tilværelse, hvor vi lever i en slags skyggeverden, der skjuler den sande åndelige virkelighed. Denne opdeling mellem det ideelle og det sansede gennemtrænger mange af digtene og illustrerer en splittelse i tilværelsen. Endnu vigtigere er skyggen som et billede på digterjegets egen indre, mørke side, en slags personlig skygge, der følger og udfordrer det lyse jeg.

Tove Meyer udgav i alt seks digtsamlinger fra sin debut Guds Palet i 1935 til Brudlinjer i 1967. Hendes forfatterskab er, som Asger Schnack beskriver det, præget af en bevægende blanding af smerte og en skær af lykke. Digtene rummer en mystisk grundoplevelse og en surrealistisk indsigt i livets store sammenhæng, hvor en højere form for identitet kan opnås, en forening med universet, som ikke er let eller uden omkostninger.

Det er bemærkelsesværdigt, at det ofte er andre forfattere som Schade og Gustaf Munch Petersen, der får opmærksomhed, mens Tove Meyer fortjener mere. I Skygger paa Jorden skriver hun:

• Højt over vort Hoved gaar Solen
• men under os Skyggernes Hær
• tegner onde Karrikaturer
• af denne vor jordiske Færd

Og videre:

• Som sorte Flammer de slikker
• langs Klodens buede Hvælv
• fortærer alt hvad de støder paa
• – fortærer til sidst os selv.