Sønderjyllands Forsvar Og Lembourns Spionage

Historien udfolder sig omkring 1920-grænsen, som for mange tyskere blev et symbol på dansk udnyttelse af tyskernes fjendskab mod Frankrig. I 1928 blev kaptajn Harry Lembourn fanget i et spionageforsøg i Berlin, hvilket fik store konsekvenser for dansk forsvarspolitik.

En fortælling om spionage, politisk pres og forsvarsnedrustning i Sønderjylland efter Første Verdenskrig.

Grænsen i Sønderjylland blev af mange tyskere opfattet som en voldsom skillelinje og et udtryk for Danmarks opportunistiske samarbejde med Frankrig mod Tyskland. Danmark blev set som en skjult allieret for Frankrig, og denne mistanke blev bekræftet sommeren 1928 via den svenske marineattaché.

Det var i denne tid, at kaptajn Harry Lembourn fra Tøndergarnisonen blev arresteret efter et mislykket spionageforsøg i Berlin. Den tyske stat brugte sagen til at sende en klar advarsel til Danmark. Efter chokket valgte Danmark at følge en tydelig "Tyskerkurs", en neutralitetspolitik tilpasset Tysklands ønsker.

Bag kulisserne lovede Danmark Berlin, at Lembourn ville blive straffet yderligere, når han blev løsladt fra fængslet. Det forsvarsberedskab i Sønderjylland, som Lembourn havde forsøgt at støtte med krigsveteraner og frivillige, faldt sammen. Samtidig blev danske politikere overbeviste om, at forsvaret skulle nedbringes til et niveau, hvor det ikke længere kunne klare egentlige forsvarsopgaver.

Som i foråret 1918 stod Danmark igen parat til en ny 9. april.