Beskrivelse
En bog der tager dig med på en rejse gennem klimaets katastrofer, masseuddøen og de himmelske nedslag, der har formet vores Jord og universet omkring os.
En refleksion over Jordens unikke plads i universet og de hændelser, der har påvirket dens historie.
I arbejdet med mine elever har vi dykket ned i emner som klimakatastrofer, masseuddøen og meteornedslag, der har præget vores planet. Tunguska-hændelsen i Sibirien i 1908 har givet anledning til mange tanker, ligesom det berømte nedslag ved Yucatán for 66 millioner år siden og teorierne om, hvordan Månen opstod.
En af eleverne spurgte mig engang: "Så betyder det, at vi bare er små tilfældige væsner, der kravler rundt på en sten, som driver formålsløst gennem universet?" Jeg overvejede at give et blødere svar, men måtte til sidst svare: "Ja!"
En anden elev var nysgerrig på, om der findes en øvre grænse for, hvor store meteorider kan være. Jeg forklarede, at meteorider i kredsløb om Solen defineres som mindre end småplaneter, altså mindre end Pluto og Månen.
Han spurgte videre: "Hvad hvis meteoriden ikke kommer fra Solsystemet, men udefra?" Det fik mig til at tænke, og jeg kom frem til, at medmindre vi taler om en vildfaren stjerne, kan den ikke være meget større end Jupiter. Dog er det muligt at forestille sig et planetlignende objekt på størrelse med Jorden eller Neptun.
Det er virkelig inspirerende at være lærer, for man lærer ofte lige så meget som eleverne. Det har været drivkraften bag denne bog, som jeg håber vil give læseren en dybere forståelse af, hvor unik vores Jord er, og at vores overlevelse på denne planet ikke er noget, vi kan tage for givet.
Samtidig skal det også være en trøst, at der ikke er noget, der tyder på, at vi står over for en katastrofe, som den vi har læst om her.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Niels Anders Munck |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Books On Demand |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788743030577 |
| ISBN-10 | 8743030572 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 86 |
| Dimensioner | Bredde: 14.8Cm - Højde: 21Cm |
| Tags | Science Fiction, Telos, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |