En spændingsroman, hvor Jens og hans kone Veronica pludselig trækkes ind i en farlig efterforskning, som fører dem fra USA til London midt i en international krise.
To sammenvævede efterforskninger i en tid præget af global uro.
Året er 2024, og selvom verden står overfor store udfordringer, lever Jens og hans kone Veronica et roligt liv langt fra konflikterne. Alt ændrer sig dog brat, da Veronica bliver sendt til USA for at overtage en kollegas arbejde, og samtidig undersøge en mulig mordssag. Jens får ikke lov til at tage med, men i stedet bliver han bedt om at kigge nærmere på nogle mystiske dødsfald i Danmark.
Det viser sig hurtigt, at de to sager hænger sammen. Efterforskningen kulminerer i London under et besøg af Ukraines præsident, hvor spændingen når sit højdepunkt, og faren lurer lige om hjørnet. Som altid har Jens heldet på sin side, og til sidst er det tid til at vende hjem.
Uddrag fra bogen: Nu kunne jeg også se, at terrænet ude til højre begyndte at sænke sig, og medens Grace satte farten op, råbte hun: ”Rul vinduet ned nu.” Selv om Grace havde sat farten ganske betragteligt op, så kom forfølgeren alligevel hurtigt nærmere. Snart var han kun nogle få meter bag os, og så begyndte han at glide op på siden af os, helt ovre i venstre side af vejen. Så råbte Grace: ”Klar!”, og jeg sigtede mod højre forhjul. Det skulle være ret let at ramme, hvis ellers Grace ville fortsætte med at køre nogenlunde stabilt. Nu kunne jeg se, at forfølgeren dels var ved at komme op på siden af os, dels lagde an til at komme nærmere, og netop da råbte Grace: ”Skyd”, og jeg skød omgående.
Om forfatterne: Hanne Munk er cand.mag., og Torben Munk er civilingeniør. Begge har rejst vidt og bredt og har arbejdet mange steder i verden, hvilket også har inspireret deres forfatterskab. Efter pensioneringen begyndte de at skrive sammen, og hidtil er det blevet til otte romaner. De bor i smukke omgivelser på Lolland.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Hanne Torben Munk |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Krimi Og Spænding |
| Forlag | Mellemgaard |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788776307844 |
| ISBN-10 | 8776307840 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 234 |
| Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22Cm |
| Tags | Verdenssituation, Brændpunkter, Tilværelse, Usa, Kollega, Mord, Dødsfald, Danmark, London, Ukraine, Præsident, Tid At Vende Tilbage, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |