En intens fortælling om en familie, der kaster sig ud i en sejladseventyr fyldt med storme, tekniske udfordringer og uforudsigelige situationer på vej hjem fra Mallorca.
En rejse gennem Middelhavet, Atlanten og Nordsøen, hvor frihed og fællesskab bliver det vigtigste.
“Kulingen tordner imod os. Det er blevet en udfordring at bevæge sig ombord, når båden med stor krængning brager frem mod bølger og vind. Vi kæmper imod tyngdekraften. Gulvet er skråt, og vi skal holde fast for ikke at falde af toilettet. Og jeg elsker det.”
Det, der skulle have været en fredelig sejltur fra Mallorca i den nyindkøbte familiebåd, udvikler sig hurtigt til et eventyr fyldt med uventede prøvelser. Storme, havne, der er lukket, og tekniske problemer bliver en del af hverdagen, mens Thomas Veber og hans besætning kæmper sig gennem Middelhavet, Atlanten, Den Engelske Kanal og Nordsøen, på en rejse rundt om et Europa i undtagelsestilstand.
Midt i alle udfordringerne finder Thomas præcis det, han søger: en følelse af frihed, et stærkt fællesskab og en intens oplevelse af at være helt til stede, glæden ved det uforudsigelige og havets rå skønhed. Hver bølge og hver prøvelse bringer dem tættere sammen og giver en dybere forståelse af eventyr og frihed.
Udfordringen er en ærlig og medrivende beretning om at vælge eventyret, når alt i verden peger på at blive hjemme. Om at følge sin indre længsel og finde det bedste i selv de mest krævende situationer.
Perfekt til dig, der drømmer om frihed og eventyr på havet.
Om forfatteren: Thomas Veber bygger ikke læhegn, når det blæser, han bygger vindmøller og griber livets muligheder. Sammen med familien eller alene har han gennemført flere langturssejladser. Han har skrevet flere maritime bøger og lever af at holde foredrag om sejlads og rejseeventyr.
Yderligere information
| Serie | Sejlads |
|---|---|
| Forfatter(e) | Thomas Veber |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Ocean Dream |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794148177 |
| ISBN-10 | 8794148171 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 3 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 205 |
| Dimensioner | Bredde: 14Cm - Højde: 22Cm |
| Genveje | Sejlads - Bøger |
| Tags | Udfordringen, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |