Artillerist I Stalingrad

Beskrivelse

Artillerist i Stalingrad er en personlig og intens beretning fra den unge løjtnant Wigand Wüster, der deltog i det blodige slag om Stalingrad under Anden Verdenskrig. Bogen skildrer hans oplevelser med kampens brutalitet, sult, kulde og det efterfølgende fangenskab.

En øjenvidneskildring fra et af Anden Verdenskrigs mest afgørende slag

Wigand Wüster var en af de omkring 300.000 tyske soldater, der blev omringet i Stalingrad fra august 1942 til februar 1943, et slag, der markerede et vendepunkt i krigen. Han oplevede den ubarmhjertige bykamp og de barske forhold, der fulgte med. Sammen med 90.000 af sine kammerater blev han taget til fange, men kun få tusinde overlevede og vendte hjem i 1950’erne.

Under hele forløbet havde Wüster sit kamera med, og bogen indeholder mange af hans egne fotografier. De akvareller, der også pryder siderne, har han selv malet ud fra sine erindringer om de begivenheder, han ikke kunne fange med kameraet.

Uddrag af bogen
Som vanligt fulgte vi de tyske nyhedsudsendelser på transistoren og hørte Görings tale den 30. januar ved 10-års jubilæet for nationalsocialisternes magtovertagelse. Hans sædvanlige pompøse tone lød denne gang virkelig usmagelig for mig.

Talen blev opfattet som en hån mod os, der led og døde på grund af ledelsens fejltagelser. Vi blev sammenlignet med spartanske krigere og andre helte fra det gamle Grækenland, noget vi ikke ønskede.

De ville gøre Stalingrad til en myte, før alle “heltene” var døde som forbilleder. “Generalen står skulder ved skulder med den menige soldat. De skyder til sidste patron, så Tyskland kan bestå,” lød kommentaren i radioen.

Vi slukkede! “Røvhullet lader os dø her, holder taler og spiser sig fed. Men han kan intet, den oppustede nar.” Vreden gik især også ud over Hitler.

Om forfatteren
Wigand Wüster blev født i 1920 i Göttingen. Han blev student i 1938 og tjenestegjorde i militæret fra 1938 til 1943. Efter at have været krigsfange i Sovjetunionen fra 1943 til 1950, studerede han jura fra 1951 til 1957 og opnåede en doktorgrad. Han arbejdede som statsadvokat fra 1960 til 1965 og var ekspeditionssekretær i Bayerns delstatsregering fra 1965 til 1983, hvorefter han gik på pension.

Yderligere information