Beethoven

Th. W. Adorno, en af de mest betydningsfulde filosoffer i det 20. århundrede og medstifter af Frankfurterskolens kritiske teori, var dybt engageret i musik. Han havde oprindeligt planer om at blive komponist og skrev adskillige værker om musikalske mestre som Wagner og Mahler.

En bog om Beethoven, som Adorno aldrig nåede at færdiggøre, men som samler hans mange tanker og analyser om komponisten.

Allerede i 1938 besluttede Adorno sig for at skrive en bog om Beethoven, som han betragtede som måske den største af de klassisk-romantiske komponister. Selvom han aldrig færdiggjorde værket, samlede forskeren Rolf Tiedemann, leder af Adorno-arkivet, efter Adornos død i 1969 alle hans noter, fragmenter og udkast til en bog.

Resultatet er ikke en traditionel, sammenhængende bog, men snarere et værkfragment fyldt med modsætningsfyldte vurderinger og skarpe analyser, som måske ikke ville have fundet plads i en færdig udgave. Det giver et unikt indblik i Adornos tænkning om Beethoven.

Adorno skrev tidligere blandt andet om Wagner i "Wagner, forsøg på en tolkning" (1937), hvor han kritisk belyser komponisten i nazismens skygge, og om Mahler i "Mahler, en musikalsk fysiognomik" (1960), som er en del af hans undersøgelse af det moderne gennembrud.

Et af Adornos fragmenter lyder:

“På lignende måde, som der kun findes Hegels filosofi, findes der kun Beethoven i vestens musikhistorie.”

Omslagsgrafiker: Christinna Lykkegaard Nilsson

Forord af: Henning Goldbæk

Oversat af: Henning Goldbæk