Beskrivelse
BlueSky Santino af Sara Ejersbo fortæller poetisk og enkelt om en pige, der træder ind i en ukendt verden og må håndtere konsekvenserne, når voksne svigter deres ansvar.
En fortælling om gråzoner, ansvar og svære følelser i et hjem præget af social ulighed.
I BlueSky Santino møder vi en pige, der kommer fra en familie med begrænsede ressourcer. Hun får et job som barnepige for drengen Anton, og pludselig åbner der sig nye døre: Arbejdet virker hyggeligt, lønnen er god, og som en særlig bonus får hun lov til at ride på ponyen BlueSky Santino, den eftertragtede pony, som alle hestepiger drømmer om. Men det er ikke let at passe jobbet, når familiens vilde hund ikke kan holdes væk. Grænser bliver overskredet, og stemningen i det store hus er svær at tyde. Hvem kan pigen egentlig betro sig til? Og hvordan skal hun forklare, hvad hun selv ikke helt forstår?
Pludselig fløj døren op,
og en stor, sort hund kom farende ind på værelset.
Den var helt vild, tungen ude af munden,
gispede efter vejret,
snusede til alt,
men bare lige et hurtigt snus,
så var den videre.
Dens hale væltede alle tekopperne,
og Anton begyndte at græde.
Skulle jeg have kaldt på Kathrine?
Hele pointen med,
at jeg er her,
er ligesom,
at så bliver hun ikke forstyrret.
Kunne jeg ikke selv styre en hund?
Man er vel ikke hestepige for ingenting.
Bogen handler om overgreb og de svære gråzoner, hvor børn tvinges til at tage ansvar, som de voksne burde bære. Den berører temaer som social ulighed, magtforhold og selvværd, og viser, hvordan loyalitet og manglende erfaring kan gøre det svært for et barn at forstå og sætte ord på, når noget føles forkert.
Sproget er let og poetisk med et lix på 19, hvilket gør romanen tilgængelig trods sine tunge emner. Der findes et litteraturforløb, som giver en klar struktur til danskundervisningen og inviterer til analyse og samtale om blandt andet symbolik, fortællerposition, følelser, grænser og sociale forskelle.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Sara Ejersbo |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Studiebøger |
| Forlag | Turbine |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788743615804 |
| ISBN-10 | 8743615805 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 74 |
| Dimensioner | Bredde: 14.7Cm - Højde: 21.7Cm |
| Tags | Bluesky Santino, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |